Fakta
3F'ernes pension
Om PensionDanmark
Administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 618.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder.
Om Industriens Pension
Arbejdsmarkedspension for timelønnede i industrien og fødevaresektoren. Etableret af fagforbundene i CO-industri og DI. 400.000 medlemmer er med i pensionsordningen, og 9.000 virksomheder indbetaler.
Selvom du er arbejdsløs, kan du stadig få penge fra forsikringerne i din pensionsordning, hvis du for eksempel bliver alvorligt syg.
Får du for eksempel kræft, en blodprop eller andre alvorlige sygdomme, kan du få penge fra Industriens Pension og PensionDanmark - også selvom du er uden arbejde. Forsikringerne fortsætter nemlig, selvom indbetalingerne til pensionsordningen er stoppet.
Du er forsikret i et halvt år
Typisk er du forsikret ved førtidspension/tab af erhvervsevne, visse kritiske sygdomme og død i 12 måneder efter, at indbetalingerne er stoppet.
Efter de første 12 måneder, kan du forlænge forsikringerne, så du samlet er forsikret i op til 36 måneder - altså tre år - efter du mister dit job. Udgiften til forsikringerne bliver trukket fra din pensionsopsparing.
I Industriens Pension kan du også vælge selv at betale for forsikringerne. Så undgår du, at udgiften bliver trukket fra din opsparing. Læs mere på industrienspension.dk/selvbetaler
Hvis du mister dit job
Er du blevet arbejdsløs, er det en god ide at tjekke dine forsikringer. Måske har du brug for nogle andre dækninger, når du er arbejdsløs. Du kan vælge at sænke eller hæve beløbene på dine forsikringer.
Er du medlem af PensionDanmark, kan du se dine forsikringer i pensionsordningen her. Hvis du har din pensionsordning i Industriens Pension, så læs mere om dine forsikringer her.