Sådan er målsætningen i PensionDanmarks udvidelse af deres sundhedsordning. Fremover sidder et hold af erfarne sygeplejersker parat ved telefonerne til at hjælpe sygemeldte medlemmer.
– Sygeplejerskerne vil spørge ind til dine problemer, og på den måde hjælpe dig videre til den rigtige behandling. Det kan være hos en kiropraktor eller måske en psykolog. På den måde får du bedre muligheder for at komme i gang på jobbet igen, siger Flemming Tovdal Schmidt. Han er kundeservicedirektør i PensionDanmark.
Selve behandlingerne står Falck for.
Ondt i musklerne
Ordningen henvender sig især til medlemmer, der er blevet syge, og som risikerer at blive langtidssygemeldte. Men alle kan få glæde af teamets råd og vejledning.– Det kan også være en god idé at ringe, hvis man er ved at blive syg eller ofte bliver det, siger Flemming Tovdal Schmidt.
Indtil videre har langt de fleste opkald handlet om fysiske skavanker såsom muskelsmerter. Men også psykiske lidelser bliver der taget hånd om.
