Fakta
Hvis du vil være ekstra forsikret
Hvis du skal på rejser, der ikke er omfattet af almindelige dækninger, eller hvis du ønsker yderligere dækninger, kan du tegne en privat rejseforsikring. Det kan for eksempel være rejser til lande uden for EU/EØS-landene eller rejser med en varighed over 31 dage.
Hvis du ønsker at være bedre dækket, kan du også tegne forsikringer vedrørende:
- afbestilling,
- kompensation ved ødelagt ferie (gælder f.eks. skiferie),
- erstatningsrejse,
- bagageforsinkelse,
- forsinket fremmøde
- og ved mange andre begivenheder
Du kan tegne en privat rejseforsikring i Alka, som dækker din husstand, i hele verden og i op til 60 dage.
Det gule sygesikringskort overlever. Meningen var ellers, at det skulle afskaffes for at spare ca. 70 millioner kr., men nu kan du altså tage det tilbage i pungen, når du rejser rundt i Europa.
Det gule sygesikringskort sikrer dig i forbindelse med udgifter til medicin, lægeordineret sygehusophold og – behandling og operationer på standardklasse-sygehuse etc. samt udgifter til lægehjælp.
Sygesikringskortet dækker ferierejser indenfor EU, som har en længde på under en måned.
Husk også at tegne privatforsikring
Det gule sygesikringskort sikrer dig på rejser indenfor EU, og når du rejser til Færøerne, Grønland, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
Med undtagelse af rejser til Grønland og Færøerne, så dækkes hjemtransport ikke. Derfor skal du selv sørge for at tegne en privatforsikring, der dækker den del.
Ved små ambulante henvendelser i forbindelse med småsygdom lægger du selv penge ud for behandlingen og får refunderet pengene via SOS, når du kommer hjem.
Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet kan ikke bruges uden for Europa. Derfor skal du huske at tegne en privat forsikring, hvis du rejser udenfor EU.
Læs mere på SOS's hjemmeside.
Sådan er du dækket på rejsen. (Kilde: Alka Forsikring)
Sådan er du dækket
Når du rejser, skal du forholde dig til, hvordan du er dækket på den konkrete tur. Der kan være meget stor forskel, og det afhænger af, hvor du rejser hen, hvor længe osv.
På skemaet i boksen kan du se, hvordan du som udgangspunkt er dækket, når du er omfattet af 3F's fritidsulykkesforsikring og har det gule og/eller det blå sygesikringsbevis.
Du kan læse mere om de præcise regler og dækninger for den offentlige rejsesygesikring og EU-sygesikring på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.