En tur på briksen hjælper mod smerter og sørger for, at medarbejderne kommer hurtigere tilbage på jobbet. 3F'erne er meget tilfredse med deres sundhedsordning, viser ny undersøgelse.
Fakta
Om PensionDanmark
Administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 618.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder.
Størstedelen af 3F'erne har en sundhedsordning via pensionsordningen i PensionDanmark. Her kan de få hurtig behandling ved arbejdsrelaterede problemer i led, muskler og sener. På den måde kan de tage mindre gener i opløbet og dermed forebygge længerevarende sygefravær og i sidste ende førtidspension.
En ny undersøgelse viser, at medlemmerne er tilfredse med sundhedsordningen. Her svarer 99 procent, at de vil benytte sundhedsordningen i PensionDanmark, hvis de igen får problemer.
Og blandt de 25 procent, som har været sygemeldt i forbindelse med behandlingen, svarer 77 procent, at behandlingen har hjulpet dem hurtigere tilbage på jobbet.
Fakta
Ferie
Fra mandag den 16. juli til søndag den 5. august 2012 har de fleste sundhedscentre ferielukket. Du kan bestille tid for akutbehandling på de centre, som holder ferieåbent i perioden. Tidsbestilling i sommerperioden kan kun ske via telefon 7010 0806.
På pension.dk/sundhed vil det op til perioden fremgå, hvilke sundhedscentre som har åbent. I de områder i landet, hvor der ikke er et åbent sundhedscenter, vil man i akutte tilfælde få tilbudt et andet behandlingssted.
5 om sundhedsordningen
- Ordningen giver dig hurtig behandling ved arbejdsrelaterede problemer og gener i led, muskler og sener.
- Behandlingerne foregår hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut.
- Der kræves ikke lægehenvisning, og du kan få ubegrænset antal behandlinger.
- Behandlingerne tilbydes på mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet.
- Du har også mulighed for at få telefonrådgivning. Blandt andet krisepsykologhjælp eller misbrugsrådgivning.
Læs mere, og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 7010 0806 alle hverdage mellem klokken 8 og 21.