Men da byggebranchen overvejende beskæftiger mænd, er det især det ene køns beretninger, vi hører om. Men hvor er kvinderne henne i historien om social dumping?
Social dumping med kønsbriller
Nogen sidder hjemme i Polen eller Ukraine og er afhængige af de penge, deres mænd sender hjem fra byggeriet i Danmark, Tyskland og andre lande.Andre kvinder kommer til lande som Danmark og får job inden for for eksempel rengøring.
Social dumping set med kønsbriller på er overskriften, når Kvinderådet inviterer til debatmøde på P.H. Cafeen i København onsdag 14. maj 2014 klokken 14 – 17.
Migrantarbejderne
Der er flere spændende indlæg på programmet:Jonas Felbo-Kolding fra Københavns Universitet fortæller om migrantarbejdere herhjemme med særligt fokus på kvinder og de brancher, de arbejder i.
Britta Thomsen, EU-parlamentariker, spørger, om den frie bevægelighed af arbejdskraften er en brændende platform for ligestillingen.
Ellen Lykkegård, formand for Den offentlige Gruppe i 3F, beretter om udviklingen inden for rengøringsbranchen, om statens arbejdsgiverrolle, og om taberne på kort og på lang sigt.

