Fakta
Rasmus Jønsson
Født 1970. Uddannet cand.comm. Har siden 2001 arbejdet som kommunikationsrådgiver for organisationer, virksomheder og partier, senest for det daværende Ny Alliance.
Er partner i kommunikationsfirmaet NEW DEALS og ansat som ekstern lektor på Kommunikation på RUC. Har også skrevet bøger og rapporter om dansk politik.
Der er en grund til, at man aldrig hører Pepsi Cola og Coca Cola kritisere hinanden offentligt. Begge parter er helt bevidste om, at begynder de at kritisere hinanden, vil det gå ud over colaens generelle image.
Den erkendelse er absolut ikke nået ind på Borgen. Her bliver der dagligt brugt mange timer på at plante historier om modstandernes inkompetence, på at svine hinanden til i folketingssalen og på at nedgøre hinanden i forskellige mediedebatter.
Heri ligger en af de væsentligste forklaringer på, at professionen ”politiker” ligger helt i bund - lige omkring brugtvognsforhandlerne - på borgernes troværdighedsbarometer. Politikernes daglige ”du er dum”-drillerier og perfide personangreb er selvfølgelig med til at skabe en opfattelse af, at politikerstanden er inkompetent og uduelig.
Slå gnister
Det skal slå gnister, der kan tænde nogle gode debatter, når politikerne debatterer. Uenigheder og heftige meningsudvekslinger ligger indlejret i politikkens DNA, og det skal ikke stoppes. Men problemet er, at mange politikere har mere travlt med at svine modstanderne til end med at fortælle om deres politik.
Aften efter aften står politikerne i tv med skæve smil og nedladende kommentarer og slår løs på modstanderne. Det er klart, at mange borgere tænker: ”Hvad skal jeg dog bruge det til?”. Denne form for autokommunikation, hvor man igennem medierne taler til ”kollegaerne” fra ens egen verden, findes stort set ikke i andre brancher.
Man når langt med en god tone
Det er egentligt underligt, at det ikke er gået op for flere politikere, at de skal have fokus på vælgernes og deres dagligdag, når de debatterer politik. Obama, der er en af de største succeser i politik, er et godt eksempel på en politiker, der næsten altid taler til borgerne frem for modstanderne.
Herhjemme er Connie Hedegaard også et eksempel på, hvordan en god politisk tone kan gavne. Det er nok ikke alle, der kan nævne, hvad Hedegaard har gjort af gode ting for miljøet, men alligevel har de fleste et godt indtryk af hende. Af den simple grund, at hun har fokus på bolden og ikke manden, at hun har et lyttende væsen, og at hun ser ud, som om hun tror på det, hun siger.
Politikerne kan derfor nå langt med at justere deres debatniveau, så det flugter med den måde, vælgerne i 2012 taler politik, frem for at lyde som ungdomspolitikerne fra 80'erne.
