13. jan 2010 kl. 01:06

På havnen i Esbjerg

Fotoserie: Det er garvede folk med mange års erfaring, der arbejder på Esbjerg havn. Og de kender hinanden, for de har været makkere så længe som bølgen har været blå. Se de flotte fotos fra den nye serie "Mig og min makker".
Foto: Kent Klich

Cyklerne bliver parkeret i den stille morgen, men så snart man træder indenfor, bliver tavsheden brudt af en bølge af snak og tilråb.

Man sætter sig på sin sædvanlige plads med en kop kaffe og venter på at høre, om der er noget arbejde i dag. Esbjerg havn er udskibningssted for vindmøller, så igen i dag er der et skib, der skal lodses.

Mønstringshuset er der, hvor arbejdet i havnen bliver fordelt mellem havnearbejderne, og der, hvor man får varmen i mellem jobbene på de forskellige skibe.

Der er ofte meget ventetid, hvor der bliver talt om familien, drukket kaffe og spist madpakke, og måske tid til en lille "morfar".



• Forsiden lige nu •