– Nulvækst vil betyde tab af tusindvis af arbejdspladser i den offentlige sektor, og det er kutyme, at det altid går ud over folk i den nederste del af lønhierakiet. Så nulvækst vil ramme rigtig mange af 3F’s medlemmer, siger 3F’s formand Per Christensen.
Det såkaldte udgiftsstop har været en del af Venstres erklærede politik siden 2012, og ifølge beregninger fra Finansministeriet vil en nulvækst fra 2016-2020 reducere det offentlige forbrug med cirka 15 milliarder kroner og 25.000 offentlige ansatte.
Omvendt fremlagde Socialdemokraterne forleden et nyt velfærdsudspil, hvor partiet vil lade de offentlige udgifter stige med 0,6 procent frem til 2025. Svarende til at fastholde det nuværende niveau.
– Folk siger tit, at det er svært at se forskel på partierne. Men her er et markant alternativ til Venstres nulvækst, siger Per Christensen.
Nulvækst er reelt minusvækst
Offentligt ansatte må løbe stærkere
Lønninger udgør langt størstedelen af udgifterne i den offentlige sektor, og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at nulvækst vil koste job i staten, regioner og kommuner over hele landet, og at især kvinderne vil blive hårdt ramt.– Samtidig med, at man siger, at der skal flere i beskæftigelse, vil nulvækst reelt føre til færre offentlige stillinger, så de ansatte kommer til at skulle løbe endnu stærkere, siger Dennis Kristensen.
– Vores medlemmer og de offentligt ansatte løber allerede stærkt i dag for at klare opgaverne, men hvis en ny regering indfører nulvækst, kommer de til at spurte, siger han.

