Det betyder stadigt mindre, om du er mand eller kvinde, når der skal laves praktiske ting i hjemmet, viser undersøgelse.
Fakta
Kvinder tager rutinen og mænd slår søm i
Både mænd og kvinder bruger stadigt mere tid på at lave mad. Derimod vasker færre kvinder op og rydder af i forhold til 2001 – mens flere mænd overtager dén tjans. Og begge køn bruger i øvrigt mindre tid på både tøjvask og rengøring end i 2001.
Generelt tager kvinder sig mest af de mere rutineprægede og tidsbundne opgaver. For eksempel indkøb og rengøring. Mænd er mere aktive med opgaver, der ikke nødvendigvis skal gøres på bestemte tider: Praktiske ting med huset for eksempel.
På to helt almindelige ugedage vasker 32 procent af alle kvinder tøj. Kun syv procent af mænd tager tørnen med de beskidte klude. Er der da ikke sket en dyt på hjemmefronten i 50 år?
Jo, bestemt. Og faktisk nærmest en revolution. Sådan lyder det fra Jens Bonke, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, som netop har udgivet undersøgelsen og bogen ”Har vi tid til velfærd”.
For godt nok er rutineprægede husholdningsopgaver stadig noget, kvinder gør det mest i. Især på hverdage. Men når det kommer til weekenden, er manden med på banen næsten halvdelen af tiden.
Fakta
Om undersøgelsen
”Har vi tid til velfærd” er en ny tids- og forbrugsundersøgelse gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed, dækkende 10.000 danskeres daglige adfærd noteret ned i 2008/2009. Bogen drager paralleller 45 år tilbage i tiden og sammenligner med øvrige europæiske lande.
En af de største revolutioner
Og sådan er udviklingen generelt: I 1964 var forskellen i kvinder og mænds husholdningsarbejde på fire timer på en ugentlig arbejdsdag. Og det var vel at mærke kvinden, der brugte fire timer mere. Det faldt til 2,25 time i 1975 og 1,25 i 1987. I 2001 var forskellen en time. Og tallene fra 2009 viser, at kvinder i gennemsnit bruger tre kvarter mere end manden.
- At der er sket denne udjævning over tid, er en af de største revolutioner, vi har set, siger Jens Bonke.
Dermed ikke sagt, at kvinden ikke stadig laver mest i hjemmet. Kønnet betyder bare mindre og mindre for, hvordan arbejdsfordelingen er, forklarer han.
- I stedet betyder det stadigt mere, hvorvidt man har børn, og det har også fortsat betydning, hvor meget tid man bruger på arbejdsmarkedet, siger Jens Bonke.
En interessant udvikling
Tidligere var det sådan, at hvis mænd arbejdede meget – så kunne de let droppe pligterne på hjemmefronten. Kvinderne, derimod, skulle stadig lave lige så meget derhjemme, selvom hun også ville gøre karriere.
Men tallene fra 2001 og 2009 viser ingen signifikant forskel på, hvad mænd og kvinders indsats på arbejdsmarkedet betyder for, meget eller lidt de laver derhjemme.
- Tidligere lagde hjemmearbejdet en begrænsning på kvindernes arbejdsudbud. Fordi de stadig skulle lave lige så meget derhjemme, mens mænd lettere kunne frigøre sig. Men sådan er det ikke mere. Kvinderne betaler ikke længere den højere pris. Og det er en interessant udvikling, siger Jens Bonke.
