Når ansatte omkommer på arbejde, slipper arbejdsgiveren oftest for straf. Faktisk har 60 procent af virksomhederne undgået at få en bøde for brud på arbejdsmiljøloven, færdselsloven eller andre regler om sikkerhed i forbindelse med 245 arbejdsulykker, hvor en eller flere personer er døde under arbejde i perioden 2004 til og med 2015 i Danmark. Det viser en kulegravning af dødsulykker, som Fagbladet 3F har lavet på baggrund af omfattende aktindsigt fra tilsynsmyndighederne og politiet.
Lars Bo Langsted, professor og ekspert i strafferet ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, siger til Fagbladet 3F:
– Det overrasker mig, at så mange dødsulykker bliver henlagt. Og at strafferammen på op til to års fængsel for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven tilsyneladende aldrig anvendes.
– Sammenligner man trafikdrab og dødsulykker på jobbet herhjemme, er praksis i forhold til trafikdrab blevet skærpet, så det i højere grad fører til en betinget eller ubetinget dom og frihedsstraf, hvis du kører over for rødt og slår et andet menneske ihjel. Men i forhold til grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven synes der ikke at være en tilsvarende tendens. Det kunne se ud, som om myndigheder ikke ønsker at prøve det af, siger Lars Bo Langsted.
148 ud af 245 dødsulykker endt uden straf
Fagbladet 3F har lavet en database med 464 arbejdsrelaterede dødsulykker, der skete i perioden 2004 til og med 2015. Fagbladet 3F kan på baggrund af aktindsigt hos landets politikredse fastslå den strafferetlige afgørelse i forbindelse med 245 af de 464 dødsulykker.
I 96 af de 245 sager om dødsulykkerne er det endt med en bøde til virksomheden. Derudover er én sag endt med en samlet fængselsstraf på to år til en billist, der groft uagtsomt forårsagede en taxachaufførs død. Manden blev dømt for en lang række forhold, blandt andet taxachaufførens dødsulykke.
135 dødsulykker er henlagt uden straf, mens syv ulykker er opgivet af myndighederne. I forbindelse med seks dødsulykker er virksomhederne frifundet i retten.
I forbindelse med de 135 henlagte arbejdsulykker døde 30 virksomhedsejere, viser Fagbladet 3F's tal.
Professor: Man giver meget få bøder i Danmark
Efter at have set afgørelserne i forbindelse med de 245 dødsulykker siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle til Fagbladet 3F:
– Selvom der er sket en dødsulykke, så alvorligt som det er, skal der stadig være en overtrædelse af lovgivningen, der er tilstrækkelig graverende til, at man kan give en bøde for det. Og da er praksis altså, at man giver meget få bøder i Danmark. Der skal meget graverende overtrædelser til, før man giver en bøde.
John Graversgaard gik 30. juni 2016 på pension efter at have været ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet i 29 år. Han mener, at de mange henlæggelser af dødsulykker er udtryk for manglende faglighed og fokus i Arbejdstilsynet.
– Det er helt oplagt, at der bliver henlagt alt for mange dødsulykker. Uden strafferetlige konsekvenser for arbejdsgiverne. Normalt følger politiet Arbejdstilsynets indstillinger, så problemet ligger i Arbejdstilsynet, siger John Graversgaard.
– Det er Arbejdstilsynet, som har den faglige viden i forhold til dødsulykker og overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Men det er åbenbart ud fra jeres talmateriale, at Arbejdstilsynets chefer og jurister ikke har røv i bukserne til at bruge loven offensivt og indstille til politiet, at der rejses tiltale, siger han.
Professor: Det kræver ressourcer at føre sagerne
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen har også fået forelagt afgørelserne. Han siger:
– De store myndigheder på området er styret af resultatkontrakter, og hvor mange hos anklagemyndigheden har en stor viden om arbejdsmiljøforhold? Jeg tror, at det er flot, hvis der er fem. Og der er ikke det store incitament i anklagemyndigheden til at dyrke disse sager, da de er meget ressourcekrævende.
– Samtidig tror jeg ikke, at det er karrierefremmende i arbejdsmiljøsystemet at være bødefanatisk eller indstille til, at der skal rejses en straffesag. Det er ressourcekrævende og koster det blege at føre disse sager. Samtidig flytter du ressourcer fra arbejdsmiljøområdet over i det strafferetlige system. I sidste ende er det et spørgsmål om, om du får mest muligt ud af at lave forebyggende arbejde og tilsynsbesøg eller føre straffesager, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Advokat: Kan have konsekvenser for efterladte
Det kan have økonomiske konsekvenser for de efterladte, hvis Arbejdstilsynet og politiet henlægger en sag, forklarer advokat Anne Katrine Bay fra Advokatpartnerselskabet KLA Personskade. Firmaet har aktuelt mere end 1.500 sager, hvoraf størstedelen drejer sig om arbejdsskader og arbejdsulykker. Heriblandt dødsulykker.
– Vi kan godt genkende, at myndighedernes undersøgelser, efterforskning og henlæggelser af dødsulykker kan skabe problemer i forhold til få udbetalt erstatning til den afdødes bo eller til de efterladte, siger Anne Katrine Bay.
Advokaten forklarer, at for at få ret til erstatning efter erstatningsansvarsloven skal du som efterladt kunne bevise, hvad der er sket, og at den afdødes arbejdsgiver har pådraget sig et ansvar for ulykken.
– Det er jo ikke muligt at spørge den afdøde, hvad der skete, så her er vi meget afhængige af, hvad der står i Arbejdstilsynets tilsynsrapporter. Og hvis en sag er endt med at blive henlagt af myndighederne, og særligt hvis afgørende detaljer er gået tabt, kan det godt være svært af løfte bevisbyrden, siger advokat Anne Katrine Bay.
TIlsyn: Vi prioriterer sagerne meget højt
Fagbladet 3F har bedt om Arbejdstilsynets kommentarer til afgørelserne i sagerne og udtalelserne fra eksperterne. Tilsynets presseafdeling har sendt en mail med følgende kommentarer fra Arbejdstilsynets direktør, Peter Vesterheden:
"Arbejdstilsynet prioriterer behandlingen af straffesager meget højt. Derfor behandles hver enkelt sag også meget grundigt for at vurdere, om der er grundlag for at rejse en straffesag. For at gennemføre en straffesag mod en arbejdsgiver, skal en række betingelser dog være opfyldt. Blandt andet skal der være tale om en grov overtrædelse af klare og velkendte regler eller praksis på arbejdsmiljøområdet, og ikke mindst skal det kunne bevises ud over enhver rimelig tvivl, at der er tale om et strafbart forhold".
"Før en sag med dødeligt udfald henlægges, har den altid været forelagt for Arbejdstilsynets landsdækkende koordinerende enhed for straffesager og en chef. På den måde sikres det, at der er flere eksperter, der vurderer sagen, samtidig med at praksis bliver ens i hele landet", lyder det i den skriftlige kommentar fra Arbejdstilsynet.
I mailen skriver Arbejdstilsynet, at tilsynet "ikke har haft mulighed for at tjekke de konkrete tal, som artiklen bygger på".