Fornyet folkeskole kan bryde social arv

3F: Regeringens folkeskolereform kan gøre op med den negative sociale arv, der især rammer børn af ufaglærte og faglærte.
Fakta

Skolen for alle

Regeringens udspil rummer en lang række elementer. Blandt andet:

  • Eleverne skal være længere i skole. Elever op til tredje klasse skal være i skole 30 timer om ugen, de mellemste skal bruge 35 timer på skolen, mens eleverne fra syvende klasse skal have 37 skoletimer om ugen.
  • Der skal undervises i engelsk fra første klasse, hvor man i dag først starter i tredje.
  • Fra fjerde klasse skal eleverne have en times dansk og en times matematik mere om ugen.
  • Alle skoler skal tilbyde lektiehjælp til eleverne.
  • Alternative afgangsprøver.
  • Der skal ske ændringer i den måde, timerne, indholdet og undervisningskræfterne bruges.
  • Der vil blive indført "aktivitetstid" med fokus på læring gennem temaforløb, bevægelse og gruppearbejde.

Regeringen har tirsdag præsenteret sin plan for et fagligt løft af folkeskolen. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at regeringen har tre store mål for folkeskolen:

Den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - elevernes trivsel skal øges.

Det skal resultere i den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, som fundament for, at 95 procent af alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter skolen.

Fakta

Største udfordringer:

  • Regeringen anser følgende for at være folkeskolens største udfordringer:
  • For mange elever læser dårligt: 15 procent af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen.
  • Få elever læser godt: Kun 5 procent vurderes til at være stærke læsere.
  • Mange elever har problemer i matematik: 17 procent af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer.
  • For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 procent af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer.

3F: Gode elementer

Planen bliver umiddelbart godt modtaget af 3F, hvor forbundssekretær Per Christensen er glad for, at politikerne vil gøre noget ved den negative sociale arv. I dag læser og regner op imod hver femte elev, der forlader folkeskolen ikke godt nok til at tage en ungdomsuddannelse.

- Det er især børn af ufaglærte, der bliver ramt. Det er helt uacceptabelt, at risikoen for at stå uden uddannelse er mange gange større for børn af ufaglærte og faglærte end for akademikerbørn. Jeg synes, reformen peger i retning af, at børn fra ikke-læsevante hjem i højere grad vil blive tilgodeset, siger han.

Statistikken viser, at færre og færre unge tager en ungdomsuddannelse. 77 procent af dem, der aldrig får uddannelsen, kommer fra faglærte og ufaglærte familier, viser en tidligere særkørsel fra Danmarks Statistik.

Antorini: Alle skal med

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) pointerer, at folkeskolen er rigtig god for det store flertal af børn.

- Men alle børn skal udfordres. Både de 15-17 procent af børnene, der i dag forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og de dygtige, der også skal udfordres til at blive endnu dygtigere, siger Christine Antorini.