Vi er blevet alt for stive i arbejdsbetrækket, og der er blevet længere mellem smilene på jobbet. Læs her, hvordan du gør din arbejdsdag sjovere.
Fakta
Hurtige råd til en sjovere arbejdsdag
- Smil til dine kollegaer
- Grin af de dårlige vittigheder
- Grin af dine egne fejl
- Tal sort i pausen
- Find noget sjovt at vise frem
Massefyringer og stigende arbejdsløshed får ikke ligefrem én til at trække på smilebåndet. Men netop i krisetider er det vigtigt at smile og grine.
Det kan skubbe nogle af frustrationerne i baggrunden og gøre det lidt sjovere at gå på arbejde.
Latterkonsulent i virksomheden Firmalatter Ejvind Jakobsen kommer her med fem bud på, hvordan du slipper latteren løs på jobbet.
5 gode til at gøre arbejdsdagen sjovere
1. Smil til hinandenNår du har haft en skidt morgen, så glem det, når du går ind over dørtrinnet på din arbejdsplads.
Smil til din kollega.
- Hvis vi fortæller hinanden, at livet er mere og andet end bare arbejde gennem et smil, så begynder folk faktisk at smile mere og grine mere med hinanden, siger Ejvind Jakobsen.
2. Grin af de dårlige vittighederVi kender vist alle sammen kollegaen, der fyrer den samme dårlige vittighed af hver evig eneste dag. Men lad ham gøre det og grin af det. Ellers så bliver der lukket helt for den varme hane med jokes.
- Folk afholder sig fra at fortælle en vittighed en anden gang. Og det er ærgerligt, for det hjælper humoren, smilet og latteren på vej, lyder det fra lattercoachen.
3. Grin af dine fejlDet hjælper ikke noget at dække over dine fejl. Du bliver frustreret og stresset, og så kan du alligevel ikke rette på fejlen.
- Udstil den i stedet for, udstil dig selv. Når du gør det, så lærer du også de andre i virksomheden, at det må man godt, og så får I meget mere latter ind i tilværelsen, siger Ejvind Jakobsen.
4. Tal sort i pausenEn af de ting, som vi har glemt på arbejdspladsen, er at lege.
Derfor skal det sættes i system. Aftal at tale sort i fem minutter eller leg med sproget på andre måder. Du kan for eksempel aftale med dine kollegaer, at I ikke må sige 'som' eller 'der' i fem minutter.
5. Find en latteroplevelseSørg for at få en latteroplevelse hver evig eneste dag. Gå ind på YouTube, hvis du har en mobil, der kan det, og find et sjovt videoklip.
Du kan også vise en sjov sms. Hvis chefen ikke bryder sig om det, så siger du bare, at det er godt for bundlinjen.
- Det er bevist, at der kommer et større overskud, når folk griner mere, siger Ejvind Jakobsen.