280.000 vælgere har Helle Thorning tabt siden det historisk ringe valg sidste år. Aldrig tidligere i den socialdemokratiske historie har partiet haft så lav en tilslutning. Internt i S var der ellers mange, der troede, at skatteudspillet var et vendepunkt. Derfor slår den dårlige Megafon-måling, hvor partiet får 16,9 procent, dobbelt hårdt.
Den ægte vare
Årsagerne til vælgerflugten skal findes mange steder. Men først og fremmest har S ikke leveret de røde forandringer, som over halvdelen af vælgerne så inderligt ønskede sig ved sidste valg. 80 procent af regeringens hidtidige politik har været borgerlige kopivarer, 15 procent har været tilbagerulninger af forskellige stramninger, og kun fem procent er egen produktion.
Manglen på forandringer har gjort mange utilfredse. Nogle er søgt mod Enhedslisten, hvor de kan få rigtig rød politik. Andre er smuttet tilbage til Venstre, hvor de kan få den ægte vare, som de godt nok ikke var særligt begejstrede for til sidst.
En kommunikativ katastrofe
Også kommunikationen sejler. Regeringens 2020-plan blev præsenteret i et inferno af tal, grafer og fremskrivninger. I stedet for at bruge et par dage på at forklare planen på almindeligt dansk, valgte S at breake Sass Larsens comeback. En nyhed, der forvandlede 2020-planen til notestof.
Starten på trepartsforhandlingerne var også en katastrofe. Regeringens budskab var, at vi skal arbejde mere, hurtigere og sløjfe helligedage. En melding, der matcher dårligt til den voksende arbejdsløshedskø. Thorning havde ikke forberedt nogle klare svar på det åbenlyse paradoks om, hvorfor nogle skal knokle som gale, mens mange mod deres vilje sidder i sofaen og glor.
Mere politik og mindre finansministerium
Skal Thorning vende krisen, bliver hun nødt til at starte med at mobilisere den røde base igen. Det vil både stoppe blødningerne og kunne vinde en smule af det tabte tilbage. Men det vil kræve, at Thorning får produceret klassisk socialdemokratisk politik og budskaber.
Lige nu lyder Thorning mest som en embedsmand i Finansministeriet med en V-medlemskab i baglommen. Får statsministeren ikke skruet op for de socialdemokratiske toner, fortsætter hun som en spøgelsesbilist lige mod de sidste socialdemokratiske kernevælgere, og det skal nok få dem til at hoppe ud til siderne!
