Det er billigt for virksomheder at få ansvaret for en medarbejders død under arbejde i Danmark. Det vurderer flere eksperter på baggrund af Fagbladet 3F's gennemgang af bøder efter arbejdsrelaterede dødsulykker i perioden 2004 til og med 2015.
Fagbladet 3F kan fastslå bødestørrelsen efter 96 dødsulykker i perioden ud fra aktindsigt hos landets politikredse. Bøderne for dødsulykkerne strækker sig fra 500 til 250.000 kroner.
– Bødeniveauet er generelt relativt lavt i Danmark, siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle.
Professor: Fornuft i at udnytte strafferammen
Peter Hasle gør opmærksom på, at Folketinget for relativt kort tid siden har sat bødeniveauet op. Men at det stadigvæk er sjældent, at bøderne kommer op på høje beløb. I for eksempel England kan en arbejdsgiver komme i fængsel for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Og det aldrig er sket i Danmark, viser professoren.
Strafferammen i Danmark er op til to års fængsel for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der har medført alvorlig personskade eller døden.
– Det vigtigste i arbejdsmiljøloven er signalet til virksomhederne om, at arbejdsmiljøet skal tages alvorligt. Og på den måde har en udnyttelse af strafferammen også en betydning for, hvor seriøst man skal tage det signal. Derfor kunne der godt være noget fornuftigt i, at man rent faktisk udnyttede den strafferamme ved grove tilfælde. Og der kunne også være noget fornuft i, at man havde nogle mere klækkelige bøder, især til større virksomheder, siger professor Peter Hasle.
Bøderne stiger
Fagbladet 3F's gennemgang af de 96 dødsulykker, hvor der er givet bøde, viser, at der i seks tilfælde er givet bøder på mellem 500 og 1.500 kroner. Bøderne er givet for brud på færdselsloven.
En bøde på 25.000 kroner er den hyppigst forekomne bøde til en virksomhed, der har fået ansvar for en dødsulykke. Dernæst følger bøder på henholdsvis 40.000 og 80.000 kroner.
Der er en klar tendens til, at bødernes størrelse stiger i perioden fra 2004 til og med 2015, viser Fagbladet 3F's gennemgang.
Bøder udmåles efter antal ansatte
Om myndighedernes bøder efter dødsulykker siger Lars Bo Langsted, der er professor og ekspert i strafferet ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet:
– Det springer i øjnene, at bødeniveauet ikke er højere. Der er en lang række overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som kan medføre bødestraf, og dødsulykker svinger fra at være hændelige uheld til nærmest at være overlagt drab, hvor der er tale om grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Det skulle bødestørrelserne gerne afspejle. Jeg undrer mig over, at der ikke er større forskel på bødestørrelserne.
Lars Bo Langsted fremhæver, at bøderne i Danmark i grove træk udmåles efter, hvor mange ansatte virksomheden har. Og ikke efter virksomhedens årlige omsætning, som man for eksempel gør det i EU-regi i forhold til sager om karteldannelser og konkurrenceforvridning. Gjorde man det samme herhjemme, skulle en stor entreprenørvirksomhed have en bøde i million-klassen for en dødsulykke, påpeger professoren.
Ekspert: Bøderne er ikke den største straf
Fagbladet 3F har også forelagt størrelsen på bøderne for Kent J. Nielsen, der er ekspert i arbejdsmiljø og souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Han siger:
– De fleste af bøderne er mindre end en månedsløn til en medarbejder, så på den måde er det meget, meget små bøder. Det er ikke noget problem for virksomhederne at betale de her bøder. Der er ikke noget afskrækkende i de her bøder.
Kent J. Nielsen bemærker samtidig, at der ved dødsulykkerne ikke er tale om mord, men ofte en uagtsom handling.
– For mange virksomheder er den største straf, at en af deres medarbejdere er død. Af de virksomheder, jeg har arbejdet med, er det dem, der har haft dødsulykker, som er mest motiverede for at gøre noget ved sikkerheden, siger han.
Professor: Bødepraksis er et politisk spørgsmål
Fagbladet 3F har også bedt professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard om at vurdere straffen fra myndighederne efter dødsulykker på jobbet. Han siger:
– For mig at se, er sanktionerne i bødesagerne i rimelig god overensstemmelse med praksis, for der er jo også tale om ret store beløb i visse sager. Om bødepraksis ligger på det rigtige niveau, er i den sidste ende et politisk spørgsmål, som jo har været oppe at vende utallige gange.
John Graversgaard var frem til 30. juni 2016 ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Han påpeger, at Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden ikke udnytter strafferammen på op til to års fængsel.
– Jeg kan ikke erindre nogen sager, hvor der er indstillet til fængselsstraf efter en dødsulykke.
Tilsyn: Brug af strafferamme passer til praksis
Fagbladet 3F har bedt Arbejdstilsynet om kommentarer til, at flere eksperter mener, at bøderne efter dødsulykker er små.
Tilsynets presseafdeling har sendt en mail med følgende skriftlige kommentar fra Arbejdstilsynets direktør, Peter Vesterheden:
“Strafferammen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven er fastsat af Folketinget, og straffen udmåles af domstolene. Bødeniveauet er senest hævet med virkning fra 1. januar 2016. Det er vores opfattelse, at Arbejdstilsynets og anklagemyndighedens brug af strafferammen er i nøje overensstemmelse med domstolenes praksis og de rammer, der er udstukket af lovgiver.”