Dagpenge på vej mod kraftig udhulning efter skattereform. Forringelser af dagpengesatsen er ødelæggende for den danske model, mener 3FA.
Fakta
Dagpenge-dækning
Ufaglært:
- 2012: 64,2 procent
- 2022: 59,7 procent
Faglært:
- 2012: 58,3 procent
- 2022: 54,5 procent
Kilde: Svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, 18. juni 2012, på spørgsmål stillet efter ønske fra Christian juhl (EL). Tallene viser nettodækningsgraden for privatansatte
En privat ansat ufaglært får i år dækket 64,2 procent af sin indtægt, netto, hvis han bliver ledig og får dagpenge. Om 10 år vil dagpengene dække dårligere, som følge af regeringens skattereform: Så vil dækningen kun være på 59,7 procent.
Det viser en beregning for nylig fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. I beregningerne indgår både den mindre stigning af dagpengesatsen og beskæftigelsesfradraget.
Allerede i dag, hvor skattereformen ikke er trådt i kraft, øges afstanden mellem løn og dagpenge løbende. Det skyldes, at dagpengene reguleres med 0,3 procentpoint mindre end den almindelige lønudvikling, fordi der trækkes 0,3 procentpoint fra til den såkaldte satspulje.
AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, har beregnet, at inklusiv forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som ledige ikke kan få, og den lavere regulering, som er aftalt i skattereformen, vil dagpengene om 10 år være steget 10 procent mindre end lønningerne.
3FA bekymret
Tallene bekymrer forretningsfører for 3F's a-kasse, Morten Kaspersen.
- Gabet mellem løn og dagpenge vil blive større og større. Det er en trussel for den danske flexicurity-model, som er en kombination af høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet, til gengæld for økonomisk tryghed ved ledighed. Efterhånden bliver der meget lidt økonomisk tryghed tilbage, og så vil folk ikke være med i en a-kasse længere, mener Morten Kaspersen.
- Så må man forvente, at lønmodtagerne i stedet vil gå efter at få mere tryghed i ansættelsen, i form af længere opsigelsesvarsler. Det vil give mindre fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
Behov for uddannelse og arbejdspladser
- Det er helt afgørende, at regeringen nu sikrer, at der skabes arbejdspladser og samtidig sørger for uddannelse til de ledige, så de kan overtage det arbejde, der kommer, mener han.
Han peger i øvrigt på, at også efterlønnerne vil blive ramt af den lavere sats.
