Forhøjelsen af folkepensionsalderen kommer til at koste arbejdsgiverne 700 millioner kroner i højere forsikringspræmier og større udbetalinger.
Fakta
Dem vedrører det
Den aktuelle forlængelse af erstatninger berører personer, som er født i perioden 1. januar 1954 til 30. juni 1960.
Det er et krav, at de enten har været ude for en arbejdsulykke 1. januar 2004 eller senere har anmeldt en erhvervssygdom 1. januar 2005 eller senere.
Endelig skal de tidligere have fået udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, enten i form af et engangsbeløb eller månedlige beløb.
Efterlønsreformen og den forhøjede pensionsalder kommer til at koste arbejdsgiverne. De kan de næste fire år se frem til at skulle af med yderligere cirka 700 millioner kroner i forbindelse med arbejdsskader.
Det skyldes, at folkepensionsalderen hæves etapevis til 67 år. Dermed skal erstatninger til arbejdsskadede forlænges frem til folkepensionen. Det gælder både for en række allerede afgjorte sager - og fremtidige arbejdsskader.
Arbejdsskadestyrelsen anslår, at ændringen vedrører cirka 1.500 mennesker, der tidligere har modtaget en afgørelse om erstatning. De tilskadekomne skal ikke selv at gøre noget for at få erstatningen forlænget. Arbejdsskadestyrelsen er i gang med at kontakte de personer, som det drejer sig om.
Sådan sker det
Nogle arbejdsskadede får udbetalt dækningen for tab af erhvervsevne som en løbende ydelse hver måned. De vil få besked om, at udbetalingen fortsætter til deres folkepension begynder, for mange ved 67 år.
Andre har fået erstatningen omregnet til et engangsbeløb. De får nu udbetalt et ekstra beløb, sådan at de også er dækket indtil folkepensionen.
Erstatninger fortsætter frem til pensionen.
Fakta
Mere til behandling og hjælpemidler
Nogle arbejdsskadede får også udbetalt éngangsbeløb, fordi de har vedvarende udgifter til behandling eller hjælpemidler. De omkostninger skal nu også dækkes med højere beløb.
De pågældende skal selv kontakte arbejdsgiverens forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for at få udbetalt et ekstra éngangsbeløb.
Højere præmier
De større erstatninger betyder, at forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring øger deres præmier. Nogle offentlige arbejdspladser er selvforsikrende, og de skal så selv udrede pengene.
De private arbejdsgivere kommer til at betale mest - samlet over en halv milliard kroner. Bare i år er beløbet på 240 millioner
De offentlige arbejdsgivere skal i alt af med cirka 153 millioner kroner.
Det betyder forhøjet pensionsalder for erstatninger.
