Fakta
3F'erne stemmer rødt
3F'erne er blevet mere røde siden valget i 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) vandt for tredje gang.
I 2007 stemte 63,7 procent af 3F'erne på Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten.
I dag ville 75 procent af 3F'erne stemme på Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten.
Kilde: Analyse Danmark
3F'erne er på flugt fra Dansk Folkeparti. Det viser en måling, Analyse Danmark har lavet.
1.027 3F'ere har deltaget. Og 17,3 procent oplyser, at de stemte på Dansk Folkeparti, da der var valg i 2007. I dag siger blot 12,5 procent, at de vil sætte kryds ved Pia Kjærsgaards parti.
Venstre får et tilsvarende hak i tuden. I dag vil 7,4 procent af 3F'erne stemmer på liste V. I 2007 fik Venstre knap 12 procent af 3F'ernes stemmer.
Pia skifter ud
Rasmus Jønsson, der er politisk kommentator, vurderer, at Pia Kjærsgaard taber de vælgere, hun vandt i 2001.
- De klassiske arbejdere forlader Dansk Folkeparti. De vender tilbage til rød blok, fordi DF's politiske profil er blevet mere borgerlig. Det er en glidende proces, der både skyldes indgreb i efterløn og genopretningspakken, der skar i dagpengeperioden, siger han.
Rasmus Jønsson peger på, at Dansk Folkeparti kan hente nye grupper af vælgere, men at de især kommer fra andre partier, der er i blå blok. Han vurderer, at aftalen om efterløn og pension først nu er ved at bundfælde sig hos vælgerne. Og det er for tidligt at sige, hvad det betyder i det samlede vælgerkorps.
Fakta
Om målingen
Målingen af 3F'ernes stemmer er lavet af Analyse Danmark. Det er sket i dagene mellem 14. og 16. maj. 1.027 3F'ere har deltaget i målingen, der er vægtet på køn, alder og tillidshverv i henhold til 3F's medlemsfordeling.
Forsvarer efterløn
Det er partierne i den røde blok, der får de tabte 3F-stemmer. Tre ud af fire 3F'er oplyser, at de vil stemme på SF, Socialdemokraterne eller Enhedslisten.
Ved sidste valg fik de tre partier 63,7 procent hos medlemmerne af 3F. Det er især Socialdemokraterne og Enhedslisten, der stormer frem.
Analyse Danmark har også spurgt om, hvad 3F'erne siger til det forlig, der blandt andet giver to år mindre på efterløn. 74,9 procent er helt eller delvist enige i, at det rammer de, der har brug for efterlønnen, hårdest.
