Tre måneder efter lastbilchauffør Jakob Platz Rasmussen mistede livet i en defekt lastbil, anerkendte Arbejdsskadestyrelsen hans død som en arbejdsulykke efter arbejdsskadeloven.
Hans enke Jytte Høj Rasmussen fik udbetalt 151.000 kroner skattefrit i et såkaldt overgangsbeløb, der er beregnet til blandt andet advokatbistand og begravelseshjælp. Og ægteparrets 12-årige datter har fået tilkendt en skattepligtig erstatning efter sin fars død, svarende til 10 procent af hans årsløn.
Men Jytte Høj Rasmussen har fået afslag på at få forsørgertabs-erstatning. Først af Arbejdsskadestyrelsen og i november 2014 af Ankestyrelsen. Her vurderede styrelsen, at hendes mulighed for at forsørge sig selv efter hendes mands død "ikke er forringet i et omfang, der kan begrunde tilkendelse af erstatning".
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Markant fald
Jytte Høj Rasmussen er langt fra den eneste, der har fået afslag på forsørgertabs-erstatning efter at have mistet sin ægtefælle i en ulykke på jobbet.
Antallet af udbetalinger af forsørgertabs-erstatninger efter dødsulykker og dødsfald på grund af erhvervssygdomme er faldet fra 346 i 2004 til 84 i 2015.
– At antallet af forsørgertabs-erstatninger er faldet, afspejler at antallet af dødsulykker er faldet siden slutningen af 1990'erne, oplyser Arbejdsskadestyrelsen til Fagbladet 3F.
Læs også Myndigheder glemte dødsulykke i fem år – men så skete det her
Økonomisk vurdering
Fra 2004-2015 er der i alt udbetalt 2.433 erstatninger. Blandt disse kan der være sager, hvor der er udbetalt flere erstatninger, oplyser Arbejdsskadestyrelsen. For eksempel hvis den afdøde har efterladt sig flere børn, eller både børn og enke har fået erstatning.
Der er ingen kriterier til forsørgertabs-erstatning til børn under 18 år. For børn mellem 18 og 21 år bliver der foretaget en vurdering af deres behov. Det samme gælder for den efterladte ægtefælle, samlever eller registrerede partner.
– Jo mere afdøde tjente mere end den efterladte, jo mere vil det alt andet lige tale for forsørgertabs-erstatning, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
Læs også: Forældre får nej til erstatning efter dødsulykke
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Forsikringer spiller ind
Et andet væsentligt element i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, om der skal udbetales forsørgertabs-erstatning, er omfanget af forsikringspenge med mere, som den efterladte vil modtage efter dødsfaldet.
– Er der tale om meget store beløb, eksempelvis to-tre millioner kroner, kan det alt andet lige tale for afslag på forsørgertabs-erstatning. I denne sammenhæng skal bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen alene skal vurdere den efterladtes forsørgelsesforhold frem til folkepensionsalderen og ikke må tage hensyn til forsørgelsesniveauet herefter, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
Ifølge styrelsen bliver der desuden lagt vægt på merudgifterne i forbindelse med mindreårige, hjemmeboende børn, og den efterladtes mulighed for at blive boende i det fælles hjem eller få nogle år til at finde en ny, egnet bolig.
Maksimal årsløn
– Endelig lægges der naturligvis vægt på den efterladtes mulighed for at forsørge sig selv. Er den efterladte eksempelvis udenfor arbejdsmarkedet som følge af sygdom? Har vedkommende en høj alder i forhold til arbejdsmarkedet eller har vedkommende ikke mulighed for at forøge arbejdstiden til fuld tid, kan dette alt andet lige tale for forsørgertabs-erstatning, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
Forsørgertabs-erstatning til efterladte udgør en løbende ydelse på 30 procent af afdødes årsløn. Erstatningen kan udbetales på en gang. For børn udgør erstatningen 10 procent af den afdødes årsløn og udbetales løbende.
Der er i loven fastsat en maksimal årsløn for hvert år. I 2015 var beløbet sat til 498.000 kroner.