Mens der kæmpes for at sikre reallønnen for almindelige lønmodtagere, løber kommunale chefer med lønforhøjelser, der er otte gange så store.
Fakta
Tidsplan for de offentlige overenskomstforhandlinger 2013
•29. august: 3F's repræsentantskab udvalgte overenskomstkravene.
•September-december: 3F's krav indsendes til OAO (Organisationen af Offentligt Ansatte), hvor de samles med de øvrige LO-gruppers. Krav sendes herefter til forhandlingsfællesskaberne KTO (kommuner og regioner) og CFU (staten), hvor de endelige, tværgående krav udtages.
•Februar 2013: Forhandlinger ventes afsluttet.
Forvaltningschefer og kommunaldirektører er de helt store vindere i lønkampen ude i kommunerne.
Mens 3F-grupper som rengøringsassistenter og specialarbejdere i perioden 2008 til 2012 er steget mellem 29.000 og 38.000 kroner i løn, har forvaltningschefer og kommunaldirektører i samme periode fået mere end otte gange så meget i lønposen. De har nemlig gennemsnitligt høstet en lønforhøjelse på over 270.000 kroner.
Det viser beregninger fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.
Det svarer på de fire år til, at faggrupperne på gulvet er steget med henholdsvis 10,87 og 12,45 procent i løn. Forvaltningschefer og kommunaldirektører derimod er steget med henholdsvis 29,74 og 20,29 procent.
Provokerende løngab
Gabet op til cheferne vækker forargelse hos formanden for 3F's Offentlige Gruppe, Ellen K. Lykkegård. 3F skal efter nytår forhandle overenskomster med kommunerne sammen med en række andre organisationer.
- At cheferne har fået et sådant lønhop virker meget provokerende over for vores medlemmer. Ikke mindst i en tid, hvor nedskæringer, udbud og udliciteringer er hverdag for mange af vores faggrupper, siger hun.
I Kommunernes Landsforening siger den kommunale topforhandler Michael Ziegler:
- Det skal slås fast med syvtommersøm, at der i de kommunale overenskomstforhandlinger i den forgangne periode ikke er aftalt større lønstigninger til cheferne end andre personalegrupper. Det er stort set det samme, siger han.
Ændrede ansættelsesformer
Når det så alligevel ser sådan ud i statistikken, skyldes det, at der er sket en ændring i, hvilken ansættelsesform man anvender i perioden. Man er gået fra tjenestemandsansættelse til kontrakt- eller åremålsansættelse, forklarer han.
- Er du kontraktansat, kan man lettere slippe af med dig. Og i en åremålsansættelse har du en fast udløbsdato. Begge dele bliver man kompenseret for med en højere løn, fordi det er en mere usikker ansættelsesform. Så lønnen skyldes kombinationen af et mere usikkert job og en mindre lukrativ pension, forklarer han.
Hertil siger Ellen K. Lykkegård fra 3F:
- Vores faggrupper får da heller ingen ekstra kompensation for eksempelvis altid at være truet af udlicitering. Argumenterne holder ikke, siger hun.
