Virksomheden, han arbejdede i, leverer kuverteringsarbejde for forskellige instanser, både for det offentlige og for private virksomheder. Derfor bliver medarbejderne klassificeret af PET, da meget af arbejdet er tophemmeligt.
Knallertkøreren kom alvorligt til skade skade og var indlagt på hospitalet i en længere periode.
Sikkerhedsgodkendelse inddraget
Den 25. juli 2013 modtog medlemmet et brev fra politiet, som valgte at afslutte sagen med et bødeforlæg på 2.000 kr. og sagsomkostninger på 528 kr., som medlemmet accepterede og betalte. Der var ingen frakendelse af kørekort eller fængselsstraf. Men sagen sluttede ikke her.Den 16. august modtog medlemmet nemlig et brev fra Politiets Efterretningstjeneste, hvor de meddelte, at de overvejede at inddrage hans sikkerhedsgodkendelse på baggrund af spirituskørslen på knallerten.
Virksomheden modtog på samme tidspunkt de samme informationer fra efterretningstjenesten. 2. oktober lå der et nyt brev i medlemmets brevkasse, hvor det står klart, at PET har besluttet at inddrage sikkerhedsgodkendelsen, og virksomheden fik igen den samme meddelelse.
PET’s suveræne afgørelse
31. oktober blev knallertkøreren så afskediget fra sit firma og blev fritstillet fra samme dato.Det er PET, der afgør, om man er egnet til at arbejde på den pågældende virksomhed, efter at man har brudt en gældende lov.
– I afdelingen gjorde vi alt, hvad vi kunne gøre, men lige meget hjalp det, desværre. Medlemmets opsigelse står ved magt, og han vil aldrig komme til at arbejde på virksomheder, hvor der kræves godkendelse af PET, siger afdelingsformand i 3F Industri Vestegnen Jim Staal.

