– Vi har samtaler i gang og mødes i morgen fredag med HusCompagniet for at finde en løsning, siger Mogens Larsen, der er formand for Byggegruppen i 3F Fredensborg. Han har inviteret firmaet til en samtale over en kop kaffe.
– Vi vil gerne sikre arbejdspladser som HusCompagnet, så seriøse danske firmaer fortsat kan arbejde for firmaet, siger Mogens Larsen.
Blokade giver OK
Også konflikten med det polske entreprenørfirma Uslugowa Radgoszcz på Falster er nu løst.Efter knap 14 dages lovlig blokade af byggepladsen i Nykøbing Falster har det polske firma med 18 ansatte tegnet overenskomst med 3F i dag torsdag.
– Hen over sommeren har vi haft aftalt tre møder med det polske firma. Men hver gang er mødet blev aflyst i sidste øjeblik. Derfor var en lovlig blokade det sidste skridt for at få ordnede løn- og arbejdsvilkår for vores polske kolleger, siger Bjarne Jensen, næstformand i 3F Midtlolland.
Uslugowa Radgoszcz var for nylig også i centrum i en faglig sag i Bredgade i København. Med den netop indgåede overenskomst er konflikten bilagt.
Konfliktmanual laves om
De to sager indgår nu i en kommende revision af byggegruppen i 3F’s konfliktmanual.– LO har netop vedtaget et nyt regelsæt for faglige konflikter, som alle LO-forbund skal implementere. Ved samme lejlighed vil vi se vores gamle regler igennem for mindre elegante formuleringer fra gammel tid, der kan misforstås, siger formanden for Byggegruppen i 3F, Kim Lind Larsen.
– Vi vil også se på, om vores værktøjer er gode nok til de forskellige opgaver. Der er forskel på det mindre polske firma og HusCompagniet, der bygger op til 1.000 parcelhuse om året. Men fælles er, at vi skal undgå social dumping og underbetaling, så danske bygningsarbejdere kan konkurrere med udenlandsk arbejdskraft på lige vilkår, understreger Kim Lind Larsen.
