Integrationsministeriet har netop bestemt, at den vietnamesisk-fødte lærling skal forlade landet øjeblikkeligt. Ministeriet mener ikke, der er særlige grunde til at give ham opholdstilladelse.
Toan Minh Le er født i Vietnam, men har boet i Hjørring siden 2002, har lært sig dansk, og har familie, venner og kæreste i Danmark. Eneste familie i Vietnam er hans far, som han ikke har haft kontakt med siden 2002.
Mester har hyret advokat
– Det er umenneskeligt at sende en ung mand ud af landet, når han har hele sit netværk her og ikke kender nogen i Vietnam, siger murermesteren, der har hyret advokatbistand til sin lærling.
– Han har jo gjort akkurat, som man ønsker af alle indvandrere. Han er blevet dansk, tager en uddannelse, er selvforsøgende og lægger ikke samfundet til last. I stedet bidrager han med flid, kunnen og ved at betale skat. Det vil være et ufatteligt spild af menneskelige ressourcer at smide ham ud, siger arbejdsgiveren.
Udvist sammen med sin mor
Siden har Toan Minh Le gennemført 9. klasse og grundforløbet på den tekniske skole EUC Nord i Hjørring.
Toan håber stadig
– Det hele er uoverskueligt. Jeg kender ingen i Vietnam. Jeg ved ikke, hvor jeg skal tage hen. Jeg er glad for at bo i Danmark og vil bare gerne blive, arbejde og blive gift og få børn. Det er min fremtidsdrøm.
