Her i foråret har danske arbejdere været vilde med at gå i strejke. Også selvom det i strid med overenskomsten. Og også selvom det ofte koster dyrt i bod fra Arbejdsretten.
I andet kvartal af 2014 (april, maj, juni) er antallet af tabte arbejdsdage helt oppe på 7.567. Det er betydeligt flere end første kvartal, hvor antallet var 4.630 arbejdsdage. Man skal faktisk helt tilbage til 2010 for at finde et tilsvarende højt antal overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
En bid af kagen
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet forklarer det stigende antal strejker som en indikator på, at krisen er ved at være en saga blot.– Mange virksomheder fremlægger flotte årsregnskaber. Lønstigningerne er ikke fulgt med de store overskud. I mange år var en lønseddel bedre end en fyreseddel, men nu kommer der krav om, at mange gerne vil have en bid af kagen, siger han.
Lokale forhandlinger
Selvom strejkerne kommer i kølvandet på, at der blev indgået overenskomster på det private arbejdsmarked her i foråret, så bliver den endelige løn for de fleste fastsat ved lokale forhandlinger på de enkelte arbejdsplader, for eksempel inden for industrien.Ser man på de forskellige årsager til strejkerne, er løn da også årsag til 60 procent af konflikterne, viser DA’s tal.
Første kvartal i 2014 havde det næsthøjeste antal overenskomststridige arbejdsnedlæggelser siden 2010.

