Folketingskandidaterne lover at se på, om fradragsreglerne for dobbelt husførelse reelt anvendes som statsstøttet løndumping.
Der skal efter valget kigges nærmere på de regler, som gør det muligt for eksempelvis polske bygningsarbejdere eller avisbude ansat af dansk arbejdsgiver at få et skattefradrag på 613 kroner om dagen og dermed næsten opnå skattefrihed.
Det lovede både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, da Byggefagenes Samvirke torsdag eftermiddag ved et gadevælgermøde foran Beskæftigelsesministeriet satte bygningsarbejdernes forhold på valgets dagsorden.
Mens eftermiddagsmørket sænkede sig, holdt omkring hundrede danske og polske bygningsarbejdere fem folketingskandidater travlt beskæftiget med at svare på spørgsmål om forhold, der i øjeblikket sætter løn- og arbejdsforhold i branchen under pres.
- Alle snakker velfærd, men det har været helt fraværende i valgkampen, at den udvikling med plat, svindel, underbetaling og kummerlige indkvarteringsforhold for udenlandsk arbejdskraft, som vi har set de seneste år, vil ramme os selv og dermed vores velfærd, sagde Anders Olesen, formand for Byggefagene om baggrunden for, at bygningsarbejdernes forhold i elvte time skal ind i valgkampen.
91.000 i fradrag på et halvt år
Og et af spørgsmålene fra de fremmødte handlede om, hvorvidt partierne efter valget vil kigge på reglerne for fradrag for dobbelt husførelse, der i øjeblikket tilsammen er 613 kroner pr. døgn for alle ugens syv døgn. Det er en regel, som arbejdsgivere udnytter groft til underbetaling og til at få samfundet til at betale for import af billig arbejdskraft, mente spørgeren.
Ved ansættelse i Danmark et halvt år kan der opnås et fradrag på tilsammen 91.000 kroner.
- Det er fornuftigt, at der er regler, som kompenserer for dobbelt husførelse, når man arbejder langt fra hjemmet, men det er ikke rimeligt, hvis reglerne misbruges, sagde Socialdemokraternes Christine Antorini, som lovede, at der vil blive se på fradragsreglerne og det eventuelle misbrug efter valget.
Paw Karslund, kandidat for Dansk Folkeparti i København og medlem af 3F, var endnu mere kategorisk.
- Det er konkurrenceforvridning for statspenge. Det skal der helt klart kigges på efter valget, lovede han.
Stop for kampagner i udlandet
SF's Ole Sohn, også medlem af 3F og for mange, mange år siden en kort periode jord- og betonarbejder, argumenterede for, at staten stopper sine kampagner for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
- Det er simpelthen uhørt, at Beskæftigelsesministeriet også reklamerer for firmaer, der er taget i at underbetale sine folk. Det er derfor, det er så vigtigt, at fagforeningerne får indsigt i, hvem der kommer, og uhindret adgang til byggepladserne for at sikre kontrol, sagde han.
Jens Borking, bygningssnedker og kandidat for Enhedslisten, mente også, at man bør se på det moralske i at importere arbejdskraft.
- Vi har også en forpligtelse til at se på forholdene i eksempelvis Polen, som nu mangler kvalificeret arbejdskraft og derfor importerer billig arbejdskraft fra Ukraine. Det er en ond, nedadgående spiral, sagde han og krævede langt mere konsekvens overfor arbejdsgivere, der tages i at bryde love og overenskomster og snyde den udenlandske arbejdskraft.
Gademødets modige mand var Venstre-kandidat Michael Lange, der fortalte, at han havde haft polske arbejdere til at bygge sit hus, simpelthen fordi han ikke kunne få et dansk firma til det - men han understregede, at polakkerne havde fået dansk løn. Han var i de fleste spørgsmål enig med de fire øvrige kandidater - og han indkasserede bifald, da han erklærede sig enig i ønsket om at få skolepraktikken genindført for alle uddannelser i byggefagene.
Forbløffende enighed
Efterhånden som gademødet skred frem, kunne der sættes stribevis af krydser og kun ganske få minusser ved 13 af Byggefagene udvalgte krav. Den brede enighed omfattede også ønske om skiltning ved alle byggepladser med information om samtlige involverede byggefirmaer - et krav som regeringen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen hidtil har afvist. Michael Lange fik derfor til opgave at overbevise sin partifælle om det fornuftige i forslaget.
Jens Borking ærgrede sig i sine afsluttende bemærkninger over, at der ikke er folketingsvalg meget hyppigere.
- Hvis vi også i det daglige oplevede den samme interesse for at sikre både myndigheder og fagbevægelsens redskaber til at sikre, at arbejdsmarkedet ikke smadres af kyniske arbejdsgivere og underbetalt arbejdskraft, så ville vi ikke have de problemer, som vi oplever i øjeblikket, sagde han.