Cuba skærer ned på det offentlige

Interview:   En voksende privat sektor giver nye udfordringer for Cubas fagbevægelse, der vil sikre, at de private arbejdere får samme rettigheder som de offentlige.

Cuba forandrer sig. Dele af økonomien bliver i disse år gjort privat for at skabe mere vækst og effektivitet i det caribiske land.

Alene sidste år fik 357.000 arbejdere licens til at arbejde i den private sektor. I 2012 forventes antallet at nå op på 600.000.

Det skaber en række udfordringer for den cubanske fagbevægelse, forklarer Carmen Rosa Rodríguez fra cubansk LO. Hun besøgte Danmark midt i april sammen med tre kolleger. Delegationen besøgte flere 3F-afdelinger og arbejdspladser.

- Det er et nyt område for os, men det er vigtigt, at de private arbejdere ikke har færre rettigheder, dårligere socialsikring eller ringere arbejdsmiljø end de offentlige. Vi har været ude og snakke med hver enkelt og prøver at finde den mest hensigtsmæssige måde de kan være organiseret og vælge tillidsfolk på, siger Carmen Rosa Rodríguez

Hun kalder privatiseringen for en ajourføring af den cubanske model og understreger, at det ikke er et opgør med socialismen. Hun undgår også udtrykket ”privatisering”. Fagbevægelsen har spillet en hovedrolle i diskussionen om et mere effektivt og mindre bureaukratisk Cuba, der blev fremlagt forud for kommunistpartiets 6. kongres i 2010.

Aktive i debatten

- Arbejdere har været meget aktive i debatten om, hvordan vi kan forbedre økonomien i en situation med en global økonomisk krise og en handelsblokade fra USA's side. Det er helt vitalt for landet at opnå større effektivitet, hvis vi skal overleve som nation, siger Carmen Rosa Rodriguez.

Hun forklarer, at medlemmerne har kommet med mange forslag til, hvordan man kan spare på de knappe resurser.

Privatiseringen sker hovedsageligt inden for transport, restauration og handel som enkeltmandsvirksomheder, kooperativer eller småfirmaer., alle cubansk ejede. De selvstændige erhvervsdrivende er medlemmer af fagbevægelsen på lige fod med de ansatte.

- Når vi skærer stillinger væk i den offentlige sektor, får folk normalt tilbud om en anden stilling og kriterierne er hvem der er bedst egnet til de forskellige opgaver. Alternativet er den ikke- statslige sektor. Vi arbejder også for at det skal kunne lade sig gøre at vælge uddannelse til andre job som arbejde.

Arbejdere, der ønsker at blive landmænd, kan få tildelt brugsret til jorden. Det er planlagt at der skal oprettes flere kooperativer, som skal kunne sælge serviceydelser både til den offentlige og private sektor.

Fakta
3F rådgiver den cubanske fagbevægelse om blandt andet arbejdsmiljø og overenskomstforhandlinger i samarbejde med Danida.

For få arbejder med hænderne

Et af målene er at gøre arbejdstiden i den statslige sektor mere effektiv. Regeringen og fagbevægelsen mener, at der er for mange ansat i administrationen af offentlige institutioner og virksomheder.

- Cubanerne er blevet et højt uddannet folk. Mange stræber efter akademiske stillinger. I dag har vi for få, der vil arbejde produktivt med deres hænder. Den situation er vi nødt til at gøre noget ved, fortæller Carmen Rosa.

Hun medgiver, at den voksende private sektor kan skabe mindre lighed i Cuba, men mener først og fremmest, at den skaber en mere effektiv økonomi.

- Vores politik er ikke, at alle skal tjene det samme, men vi vil fastholde at alle skal have lige muligheder. Vi satser på, at øget produktivitet skal kunne betale sig i form af højere løn. Og vi vil afvikle den såkaldte rationerings-bog, hvor staten subsidierer en gruppe dagligvarer. Vi vil arbejde hen imod et socialt sikkerhedsnet, hvor støtten går til personen i stedet for, fortæller Carmen Rosa.

Pensionsalder sat op

Cuba er ikke interesseret i at lokke udenlandske investeringer ukritisk til landet, men vil gerne have bistand og erhvervssamarbejde på de prioriterede områder som vedvarende energi og økologisk jordbrug, fortæller den cubanske fagforeningskvinde.

- Det er en ny vej for os, og så alligevel ikke. Vi har 50 års erfaring med at få det optimale ud af vores egen fælles styrke under vanskelige vilkår, siger Carmen Rosa Rodriguez.

Der er er ingen planer om at hæve den ugentlige arbejdstid på 44 uger for at øge produktiviteten. Til gengæld er pensionsalderen blevet sat op til 60 år for kvinder og 65 for mænd.

Under besøget i Danmark kunne cubanerne blandt andet sammenligne produktiviteten på en byggeplads i Danmark men Cuba. En opgave, som i Danmark tager én person halvanden dag, kræver to i en hel uge i Cuba, konkluderede cubanerne. Det skyldes især teknologi, som cubanerne endnu ikke har råd til at investere i