– Men jeg kunne ikke se dem. Selvom jeg gik rundt med en stor lup med lys i. Det var rent til grin, siger Carol Rask, der lider af den sjældne bindevævssygdom pseudoxanthoma elasticum.
Læs også: Nu tvinges Carol ud af sit hjem
Sygdommen går ud over hendes syn, giver knuder på kranspulsåren og i fingrene, dårligt blodomløb og store, kløende sår på ryggen. Carol Rask kan kun se en gråsløret masse for det venstre øje.
– Der er helt sort for det højre. Jeg bliver formentlig blind, siger hun.
Fortvivlet situation
Siden Carol Rask blev sygemeldt i 2012 er hendes syn blevet ringere. Når hun i dag skal spise, fungerer tallerkenen som et ur med ærterne klokken 13, kartoflerne klokken 14 og kødet klokken 15. Carol Rask går aldrig ud, når det er mørkt. Kommer der ingen og henter hende, kommer hun ingen steder.– Jeg kunne godt sætte mig ned og tude. For hvad pokker skal jeg gøre? spørger hun.
Økonomisk katastrofe
I november 2014 slog hendes sagsbehandler i Næstved Kommune fast, at hendes “erhvervsevne er lig nul”. Men rehabiliteringsteamet har sagt nej til at give Carol Rask førtidspension. I stedet skal hun i et ressourceforløb.Afslaget på pension er en økonomisk katastrofe for Carol Rask, der i dag får en ressourceydelse på 10.600 kroner om måneden. Brutto. Hun lånte i sin tid 500.000 kroner for at købe sin andelsbolig. I dag er hun klar til at sælge den for højeste bud, da hun ikke har kunnet betale de seneste terminer.
– Utrygheden er det værste. Jeg spekulerer hele tiden og sover ad helvede til. Jeg har altid været glad for at arbejde. Og havde det stået til mig, var jeg stadig på arbejdsmarkedet. Men når jeg ikke kan, vil en pension give ro, siger hun.
Kommune: Stort dilemma
Formand for beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune Anette Brix (K) kender ikke den konkrete sag, men mener, at den rejser et stort dilemma.– Jeg er forundret over, at hun har fået nej til førtidspension. Men kommunerne er forpligtede til at prøve alt for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skylder vi borgerne. Jeg håber, at der kommer en hurtig afklaring af, hvad hun kan. Og om der er mulighed for at hjælpe hende, siger Anette Brix.