Førhen mødte de ansatte ved Entreprenørgården i Silkeborg ind på pladsen klokken syv om morgenen og fik udstukket dagens opgaver. I dag planlægger de stort set selv deres eget arbejde, og der er ingen, som kigger dem over skulderen.
– Vi har mere at skulle have sagt. I min gruppe er vi seks, som mødes en gang om måneden – uden chefer – og snakker om, hvordan det går; om vi følger kontrakterne, fortæller Vibeke Vangede (48), ansat siden 1998.
Hun arbejder i det grønne område med blandt andet buskrydning og ukrudtsbekæmpelse. Det er også hende, der kommer, hvis der er uønskede hvepse, myrer og muldvarpe.
– Hvis jeg får en henvendelse om en opgave, giver jeg et tilbud. Priser og så videre har vi på telefonen. Det er fint, for det er jo os, der har kontakten til kunderne i det daglige. Det er mine kunder, siger Vibeke Vangede.
Hvad betyder det for den måde, du arbejder på?
– Jeg er blevet mere hysterisk med, at vi skal gøre arbejdet ordentligt. Hvis noget ikke ser pænt ud, kan jeg finde på at ringe til kollegaen og sige det. Det skal være i orden. For ellers mister vi jo arbejdet, siger Vibeke Vangede.
Tillid og respekt
Men hvorfor selvledelse? Entreprenørchef Asbjørn Dam Jørgensen siger:
– Vi udnytter medarbejdernes evner. Det kræver tillid og respekt, at man har fagligheden i orden og kan koordinere med de øvrige grupper.
– Selvledelse skaber stort engagement og følelse af ansvar. Det giver en rigtig god korpsånd, og det er med til, at vi har en god konkurrenceevne, fortsætter han.
Afdelingen har ikke et fast budget, fortæller fællestillidsmand Ronni Kjær Laumann:
– Vi skal ud og få kontrakter og tjene vores penge. Var vi ikke konkurrencedygtige, så var vi her ikke. Selvledelse er en fordel for alle.
