Væven spinder i døgndrift på egetæpper A/S i Herning, der i dag er en af Europas største tæppefabrikker. I udkanten af Herning breder fabrikken sig på et kolossalt areal under tag, der svarer til 450 parcelhuse.

Men det hele starter med spinkelt garn, der efter en lang tur gennem kyndige hænder og avanceret maskineri spindes til fem millioner kvadratmeter tæpper om året. Samlet ville tæpperne kunne dække 800 fodboldbaner.

Hvide, blå, røde, mønstrede tæpper og tæppefliser - alle typer. De ender rundt i hele verden og betrædes af blandt andre rigmænd i De Forenede Arabiske Emirater, kontorfolk i Frankrig og amerikanske turister på krydstogtskibe.

80-90 procent af garnet kommer fra egetæppers spinderi i Vejle. I indleveringen er Jørgen Nielsen i fuld gang med truck og computer.

- Jeg styrer, hvad der kommer ind af råvarer, og hvor det skal stå. Jeg blev oplært af min makker, før han stoppede, og arbejdet kunne ikke være bedre. Jeg håber, jeg kommer til at fejre 50-års-jubilæum, siger 31-årige Jørgen Nielsen.

Robotarme sparer løft

Fra indleveringen flyttes garnet videre til det nye, fuldautomatiske væveanlæg, hvor tusindvis af spoler leverer tråde til de store vævemaskiner.

To store robotarme flytter garnspolerne fra paller til væveanlægget. Det arbejde kunne godt gøre ondt i armene før i tiden. Det har 62-årige Bjarne Klausen prøvet.

- Robotterne har sparet os for utrolig mange løft. Det er en fantastisk hjælp, siger Bjarne Klausen, der har 27 år på bagen på "ege", som fabrikken kaldes til daglig.

I dag styres produktionen på pc og skærme rundt om på fabrikken, og fællestillidstillidsrepræsentant Niels Clausen på 58 år slår fast, at der bliver gået meget op i arbejdsmiljø og sikkerhed.

- Vi har kun få arbejdsskader, og arbejdsmiljøet er godt, siger Niels Clausen, der er få måneder fra 40-års-jubilæet.

Anlægget væver råhvide tæpper i treholdsskift, der senere bliver farvet og får bagside på. Det "gamle" væveanlæg, der er mere manuelt, kører stadig. Men på sigt skal alt væves fuldautomatisk.

Fik styr på ordblindhed

Bjarne Klausen døjer med ordblindhed. Han tog derfor med glæde mod fabrikkens tilbud om danskkurser. Alle medarbejdere er blevet testet - obligatorisk. Omkring 40 har indtil nu været på danskkursus - frivilligt. En dag om ugen i 13 uger.

- I 27 år har jeg aldrig skrevet en seddel til mester, men klaret mig på andre måder. Nu har jeg lært at stave og skal heller ikke have hjælp af konen mere. Det er en stor lettelse, siger Bjarne Klausen.

Direktør John Vestergaard understreger, at undervisningen giver en stor menneskelig gevinst.

- Samtidig vil medarbejdernes nye færdigheder også styrke os som virksomhed i en hård konkurrencesituation, siger John Vestergaard og oplyser, at der er nye kurser på vej.

På vej ud i verden

På lageret står tæpperne i orange reoler i seks etager, så langt øjet rækker. Nogle skæres i mål til kunder, andre sendes af sted i hele ruller.

De fleste ruller skal farves - vandbaseret. Tæpperne bliver herefter tørret, får høvlet overfladen helt jævn, kontrolleres igen og igen, rulles op og er klar til at få bagside.

I skærehallen skæres tæpperne til med kniv og laserlys på store borde, mens gule robotarme klarer de tunge løft. Når tæpperne har fået den sidste finpudsning, pakkes de ind i plast og sænkes med lift ned på et transportbånd i en tunnel under fabrikken.

Båndet fragter tæpperne på lageret eller til forsendelsesafdelingen. Og derfra til kunder i hele verden.

Mød medarbejderne

Se hele opslaget her.

Efter fyraften

Se hele opslaget her.