Fakta
Konsulentens råd
- Skriv lille tale
- Tilpas tøj efter job
- Øv samtalen med en ven
- Vær åben og ærlig
Du har søgt et job. Du er heldig og bliver kaldt til samtale. Så er du allerede meget tættere på. Forbered dig, så godt du kan.
Skriv en lille tale om dig selv - som skal vare cirka tre minutter - med stikord. Fortæl, hvad du er god til i forhold til de job, du har haft. Sig også lidt om, hvad du kan blive bedre til. Så er du klar, når arbejdsgiveren beder dig fortælle lidt om dig selv.
Tænk på din fremtoning. Tag noget rent tøj på, som minder om det, de andre har på i virksomheden. For eksempel: Kom ikke i jakkesæt, hvis du søger job som tømrer.
Det er en god idé at skjule tatoveringer - det er ikke sikkert, arbejdsgiveren synes, de er smarte. Og hvis du er piercet i ansigtet, så tag dem ud.
Det kan være en god idé at øve en jobsamtale igennem. Få en ven, veninde eller ægtefælle til at spille arbejdsgiver. Måske kan du også få nogle gode råd.
Spørg eventuelt i din fagforening, hvad den overenskomstmæssige løn er på arbejdspladsen.
Til seleve samtalen
Tag din ansøgning, dit CV og jobannoncen med til samtalen. Og gerne også et notatpapir og noget at skrive med. Gerne en blyant - så kommer du ikke til at sidde og klikke nervøst med kuglepennen.
Når du kommer til samtalen, så prøv at tilpasse dig dem, du sidder sammen med. Stik en finger i jorden, og lyt efter "tonen" i samtalen.
Vær åben og ærlig. Prøv at være dig selv. Men du skal ikke nødvendigvis fortælle alt. For eksempel kan du have nogle problemer med helbredet, som ikke kommer arbejdsgiveren ved. Fortæl kun om dit helbred, hvis det har betydning for dit arbejde. Hvis du for eksempel har eksem på hænderne og ikke kan tåle gummihandsker, så har det selvfølgelig betydning for et job som rengøringsassistent. Men det er ikke noget problem, hvis du skal arbejde som piccoline.
Held og lykke.
Husk
- Hvis du er ledig og ikke har optjent 25 dages ferie, har du mulighed for at få feriedagpenge - spørg i din afdeling
- Du har ret til at holde ferie - men du skal give jobcentret besked senest 14 dage før
- Feriedagpenge kan udbetales op til en uge før ferien - men du skal kontakte a-kassen i god tid