Har man den nyeste generation af Samsungs Smart TV, kan man se HBO på skærmen. Ellers må man tøjre en pc eller tablet med hdmi til skærmen og så se serierne via disse apparater.
Billedkvalitet og udvalg skuffer
HBO har langt færre film end Netflix og YouBio, og der er omtrent ikke nogle klasikkere, anmelderroste eller nye i blandt.Der er intet for børn.
Det går lidt bedre med tv-serier. Der er alle sæsoner af mange nyere og populære amerikanske tv-serier.
HBO er stedet, hvor man kan se begge sæsoner af Game og Thrones, 3 sæsoner af Boardwalk Empire eller alle 85 timers The Sopranos.
Billedkvaliteten er ikke imponerende, men skyldes ifølge HBO kun midlertidige og overkommelige tekniske problemer.
Er det pengene værd?
En komplet tv-serie koster gerne omkring 350 kroner på skive. Se for eksempel The Sopranos, The Wire, Band of Brothers eller Sex and the City.Ser man sådan en pr. måned, kan et HBO-abonnement sagtens være en nogenlunde god og nogenlunde billig måde at komme i nærheden af serierne på.
Som med Netflix og YouBio er der ikke noget forgjort i at tage sig en gratis prøvemåned. Med HBO skal man bare være ekstra varsom med at melde sig fra i tide. Eftersom de har det svageste tilbud, er de også mest klæbrige og sælger adgang i 6 måneders bondefanger-klumper.
Får man ikke meldt sig fra i tide, er skaden ikke på 79 kroner, men på 395 kroner.
Links
HBO Nordic. En del udmærkede tv-serier i grynet kvalitet. Den kundefjendske 6-måneders bindingsperiode er nok det værste. Man kommer pt. om bord ved at abonnere på nyhedsbrevet.Netflix – hvem blev snydt? Den første og største legale konkurrent.
Youbio – hvem blev snydt? En knap så god tjeneste.
Mubi – hvem blev snydt? Mubi er en af de bedre film-tjenester.
