Man kan have nok så dyrt et kamera. Hvis man ikke forstår at pege det, får man stadig dårlige billeder.
Her er 5 tips til bedre billeder.
Den gode historie ligger 40 cm længere nede og 40 cm tættere på.
1. Kom ned i niveau og kom tæt på
Hvis du skal fotografere en pige der sidder og leger med en hund, bliver billedet som regel meget mere interessant og nærværende, hvis du går helt ned i niveau med hunden. Her kan man se begge ansigter, og det gør billedet mere nærværende end endnu et billede taget fra voksenhøjde.
Kom også tættere på. Det giver færre elementer i billedet og fortæller - nu og da - historien bedre.
2. Drop blitzen
Blitzen giver os blege og svedige ansigter. Delvist udviskede, delvist rynkede. Den
føjer 7 år til vores alder.
På nogle kameraer kan man i indstillingerne dæmpe dens effekt. Andre må ty til at holde et lille stykke hvidt papir op foran for at få rimelige motiver.
Men oftest er det bedst at slå blitzen helt fra og forlade sig på, at kameraets forhåbentligt lysstærke linse og store sensor kan fange feststemningen, uden at tingene udviskes.
Hvis man slår blitzen fra, vil kameraet kvittere med mere støj i billedet. Men prøv det. Det er som regel det mindste af de to onder.
Faktisk er det kun udenfor, i solskin, at det er i orden at bruge blitz. Der vil den hjælpe til at bløde skygger op og give et mere behageligt billede.
Lommekameraer producerer typisk en meget udvasket zoom-oplevelse.
3. Lad være med at zoome
De er altså ikke for gode, zoomlinserne på de fleste digitalkameraer. De slubrer en masse lys i sig og resultatet er sjældent rigtig skarpt.
Omvendt er de små kameraer ret gode helt ude i vidvinklen. Her er der også mere dybdeskarphed.
Eksperimentér med at
- tage zoom-billeder.
- gå tæt på og tag billeder lige op i folks hoveder.
Du vil sandsynligvis bryde dig bedst om billederne uden zoom.
En lille stribe billede i et hav af sort. Ret kameraet op!
4. Drop højformat
Nu om stunder tager alle lommekameraer billeder i widescreen-formatet (16:9). Det ser fortryllende godt ud på vores widescreen pc-skærme, tv-apparater, projektorer.
Så længe vi tager liggende billeder. Når vi tager billeder i højformatet, ser det rædsomt ud.
Brug vidvinkel og bredformat. Det giver et bedre resultat.
Dog: skal man aldrig se billederne på andet end læsebrædder og mobiler, kan man egentlig godt tage i højformat. Man kan bare vende apparatet i hånden, indtil man ser billedet korrekt.
Årets største begivenhed. Men kun dårlige kameraer til at forevige den.
5. Tag så det kamera med
Hvis man tager kameraet med, kommer man til at tage flere billeder.
Jo flere billeder man tager, jo dygtigere bliver man.
Jo flere billeder, man tager, jo flere gode billeder tager man.
Derfor kan jeg så varmt anbefale, at man
køber sig et ultrakompakt kamera.
Links
Fotosommer 2012: Indsend dit fedeste sommerfoto og vind en iPad. Bare kom i gang!
Fotosommer 2012: Vælg det rigtige kamera. Du kan få et fantastisk kamera til mellem 900 og 3.300 kroner.
Fotosommer 2012: indstil kameraet korrekt. Lær at bruge kameraet.
Tybjergs fotoskole. For de videbegærlige.
Mikkel Bechs fotoskole. For folk med spejlreflekskameraer.
Martin Jørgens fotoskole på engelsk. Og
dansk.
Opdatering: Frits kommenterer på "Zoom ikke"
[...] At tage et portræt med vidvinkel tæt på er i hvert fald en misforståelse. Hvis man tager billedet lige forfra får man i grelle tilfælde et billede af et ansigt med en stor næse og ingen ører! Og det er ikke fordi ørerne ligger uden for billedfeltet, men fordi de er skjult bag kinderne.
Svar
Sandt nok. Ultravidvinkel helt tæt på giver
nogle sjove billeder, der ikke er så virkelighedsnære.
Vidvinklen trækker også billederne i kanterne og fortegner i det hele taget en del. Den skal altså bruges med varsomhed.
Cameralabs er så venlige at studieteste kamera(linser) og vise os
hvor meget de egentlig fortegner ved forskellige indstillinger.
Imatest-resulaterne ser måske lidt vilde ud. Men i praksis er der ikke så ekstrem vidvinkel i det typiske lommekamera og det, man mister i fortegningen vinder man ofte i skarpheden.
Så: eksperimentér med vidvinkel ("zoomet helt ud"). Det er sandsynligvis der dit kamera er skarpest og udnytter lyset bedst.