Der findes mange måder at optage tv på.
Og nogle bruger deres pc og dr.dk/nu. Det er smertefuldt svært. Men nogen gange ens sidste chance, hvis man ikke nåede at se et program.
Læs kun denne vejledning, hvis du virkelig har mod på at udvide dine it-kompetencer.
Først: lidt forberedelse
Det hele starter med, at vi laver en ny mappe til at det guf, vi skal optage fra dr.dk/nu.
Jeg kaldte min mappe F:\gunnar
Den mappe skal fyldes med et meget smart program kaldet RTMPDump. Det skaffer man ved at trykke Download (direct link) henne på Videohelps side med programmet.
Man får så en zip-fil ned på disken. Denne zip-fil bør man straks åbne (det klares som regel ved et dobbeltklik).
Nu ser man 6 filer. De skal straks markeres og kopieres (brug højreklik).
Så hopper man til F:\gunnar og indsætter filerne (CTRL+V er den hurtige metode).
Så langt, så godt. Man har nu den kærre, der skal fragte tv-udsendelsen ned.
Grib knappen og træk den til bogmærkelinjen. Slip den der.
Så: lidt mere forberedelse
Man griber sin browser - Firefox eller Chrome eller Opera, ikke Internet Explorer - og drager til Alfalab.
Her trækker man så - som det kan ses på billedet - DR NU-linket op i værktøjslinjen.
Ah. Alt er godt.
Tid til at tage til dr.dk/nu.
Bare tryk på knappen, så er der gang i kassen.
Afsted til DR
Så tager man Firefox eller Chrome hen til dr.dk/nu og finder det program, man vil optage.
Man starter videoafspilningen og trykker nu på den frisk-installerede DR NU-knap oppe i værktøjslinjen.
Det får en grå infospalte til at springe frem i venstre side.
Her vælger man Start programscanning og hakker så det program af, man gerne vil optage.
Så klikker man på Generér kommandolinje.
Et nyt vindue springer frem med noget kaudervælsk á la rtmpdump --rtmp="rtmp://vod.dr.dk/cms/mp4:CMS[...].
Det højreklikker man på og kopierer.
Så bliver programmet endelig optaget.
Tryk Start
I Windows går man ned i proceslinien, trykker Start, vælger kør..., skriver cmd og ser et sort vindue springe op.
Her skriver man cd /D F:\gunnar (eller cd /D D:\video, hvis det er i D:\video, man har gemt RTMPDump) og...
Nu nu NU, indsætter man den lange tekst (med et højreklik og Indsæt over det sorte vindue).
Juhu. Hvis alt er gået vel, downloader man.
Svært, men givende
Træner man lidt, kan man optage en hel del tv uden at få fnidder på hjernen.
Men det er ikke let.
Man kan, som vi så i toppen, helt klart optage tv på lettere måder.
Dette er kun en metode til brug i nødstilfælde.