Underbetalte ungarere

Fagbladet 3F kan nu afsløre massiv underbetaling på Danmarks tredjestørste bryggeri: De seneste år har der hos Harboe i Skælskør arbejdet ungarere helt ned til 30 kroner i timen og arbejdsdage, som let kan snige sig op på 16 timer.
Af Nicolai Villum Jensen og Peter Keiding, Fagbladet 3F, nicolai.jensen@3f.dk og peter.keiding@3f.dk

Fagbladet TV er taget til Skælskør for at undersøge de ansattes arbejdsforhold på bryggeriet.

For at komme i kontakt med de Østeuropæiske medarbejdere, har vi allieret os med en kvinde som taler Ungarsk. Kvinden udgiver sig for at være søster til en jobsøgende ungarer. Og i hendes lomme har vi monteret en skjult lyd optager.

Overblik over Harboe-sagen

Harboe underbetaler systematisk østarbejdere. De senere år har bryggeriet i Skælskør via underentreprenører hyret ungarere helt ned til 30 kroner i timen.

Det er langt under den overenskomst, som bryggeriet skal overholde som medlem af DI. Løndumpingen er også foregået på Harboes slagteri og frugtplantage. Og Harboes skuffeselskab har været med til at hyre billige ungarere på det tidligere Holmegaards Glasværk.

Desuden har Harboe i årevis chikaneret tillidsfolk og fyret ansatte, som turde åbne munden. Resultatet er et elendigt arbejdsmiljø på bryggeriet.

Læs hvad andre medier har skrevet om Harboe-sagen.


Harboe google kort

Vis på et større kort


• Forsiden lige nu •