TV-indslag: Familie, kolleger og ekspert slår fast, at afdøde Villy Olsen blev syg af at arbejde med kviksølv på fabrikken Kamstrup.
- Han havde det stygt. Ingen kan være i tvivl om, at min mand blev syg af kviksølv, siger Karen Olsen.
Siden 1987 har hun siddet tilbage som enke. Med savnet af sin mand Villy Olsen. Han arbejdede i hen ved 30 år på fabrikken Kamstrup, der producerede termometre med kviksølv.
- Villy havde det rigtig skidt, når han kom hjem fra arbejde. Han skulle altid hjem og ligge. Han gad ikke noget, siger den nu 93-årige Karen Olsen.
Enken sidder i sofaen i den lejlighed i Åbyhøj, hvor hun har boet til leje de seneste 70 år. Ved sin side har hun sin ældste søn Jørn.
- Far rystede så meget på hænderne, at han ikke kunne holde på et glas. Det stod på en del år, husker Jørn Olsen.
Familien fortæller, at Villy Olsen - før hans helbred blev ødelagt - optrådte på det lokale amatørteater. At han var en havemand, der elskede sin kolonihave.
Syv af Villy Olsens tidligere kolleger på Kamstrup bekræfter over for Fagbladet 3F, at han rystede på hænderne. Kollegerne mener, han blev syg af arbejdet med kviksølv.
Pensioneret lektor ved Hygiejnisk Institut på Aarhus Universitet Jens Carl Hansen tog i årevis prøver af kviksølv i urinen hos arbejdere på Kamstrup.
- Villy Olsen havde helt sikkert kviksølvforgiftning, siger Jens Carl Hansen.
Sygdom kom snigende
Tidligere sikkerhedsleder på Kamstrup Vagn Andersen oplyser, at Villy Olsen havde de højeste værdier af kviksølv i både urin, blod og hår af alle på virksomheden. Ifølge Vagn Andersen skyldtes det, at Villy Olsen ikke rettede sig efter reglerne på arbejdspladsen, blandt andet røg han. Han kalder Villy Olsen et "fritgående termometer".
Den forhenværende værkfører med ansvar for arbejdsmiljø afviser, at Villy Olsen blev syg af arbejdet med kviksølv. På trods af målinger som var lagt over datidens tilladte grænseværdi.
- Man kunne overhovedet ikke se noget på ham. Han rystede ikke på hænderne, siger Vagn Andersen.
Villy Olsens liv visnede. Han fik fjernet et stykke af sin ene lunge, mens han arbejdede på Kamstrup.
- Hans sygdom kom snigende. Han havde ondt og tabte sig. Det gik kun en vej. Jeg troede, jeg kunne få erstatning. Men jeg er aldrig blevet kontaktet. Og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen, siger Karen Olsen.
Forelagt målinger af kviksølv i urinen hos ansatte på Kamstrup, får Jørn Olsen tårer i øjnene:
- Det er helt horribelt. Det lyder fuldstændig vanvittigt, siger han.
Karen Olsen er også rystet over de høje tal, som er helt ny viden:
- Det er frygteligt, det du har læst op. Villy kommer ikke tilbage. Men jeg er bitter over det, siger hun.
