Der bor relativt flest 3F'ere i landets yderområder. Forbundsformand kræver større visioner for sine medlemmer.
13 ud af landets 16 udkantskommuner har over 96 3F'ere per 1.000 indbygger. Samtidig ligger 14 af udkantskommunerne i den triste halvdel af landets kommuner, når det kommer til borgernes arbejdsliv, indkomst, uddannelse og sundhed. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kaas og Mulvad for Fagbladet 3F.
Det overrasker ikke landdistriktsforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet.
- Erhvervsstrukturen ude i de her kommuner er domineret af landbrug, fiskeri og industri. Så det er ganske naturligt, at der bor mange ufaglærte i de områder, siger han.
Fleksibel arbejdskraft
Affolkning af yderområderne og udflytning af virksomheder forklarer blandt andet udviklingen.
Det er en skam, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- I forhold til de større byer, så er der i udkantskommunerne en mere fleksibel arbejdskraft, hvor folk arbejder til en lavere løn og er villige til at rejse længere. I den forstand kan det være attraktivt at slå sig ned der, siger han med henvisning til virksomhederne.
Større visioner savnes
De 10 kommuner, der har relativt færrest 3F'ere, har under 38 medlemmer per 1.000 indbygger. Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen er på vegne af medlemmerne i yderområderne ked af den forskel.
- Vi kan statistisk se, at de rammes hårdere end gennemsnittet. Mange er låst til områderne, men viser alligevel lyst, vilje og engagement til at skabe en god tilværelse, siger han og slår til lyd for en større politisk indsats:
- Det er et udtryk for manglende politisk vision, at der ikke allerede nu er taget initiativ til en handlingsplan for, hvordan denne udvikling kan stoppes og vendes.
