Stegt flæsk til aktivister i Vejle

Konflikt:   Der var stegt flæsk med persillesovs til de godt 60 aktivister, som mødte op foran Vejlegården denne onsdag middag.

Omkring 60 aktivister er mødt op foran Vejlegården denne onsdag i august for at markere den igangværende konflikt med restauranten. Aktivisterne er kommet fra hele landet. Her er både unge og ældre, tillidsrepræsentanter og almindelige medlemmer.

Derudover har gruppebestyrelsen i 3F Privat Service, Hotel og Restauration valgt at holde deres augustmøde i Vejle for at slutte sig til aktivisterne foran Vejlegården. Formand for gruppen Tina Møller Madsen havde forinden lovet stegt flæsk med persillesovs til alle aktivisterne denne onsdag.

- Vi er for at sikre danske løn – og arbejdsforhold i restaurationsbranchen. Hvis ikke vi forsvarer vores overenskomst, risikerer vi, at restaurationsbranchen bliver en ringere branche at arbejde i, siger formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen.

Dagens menu til aktivisterne foran Vejlegården

Opbakning fra 3F Ungdom

Lønnen for en tjener med 37 timers arbejdsuge og to timers overarbejde er 6.663 kroner mindre hver måned på en aftale hos Krifa, end den løn 3F sikrer. Det viser 3F's beregninger, efter 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening sammen har gennemgået overenskomsterne. Timelønnen for en tjener 3F er 139,66 kroner, men den hos Krifa er 110,50 kroner. I alt er 3F's overenskomst bedre på 41 end 46 punkter, viser gennemgangen.

Det lader til, at løftet om stegt flæsk og persillesovs har lokket mange aktivister til. Blandt dem er 25-årige Brian Jensen fra Thisted og 3F Ungdom.

- Jeg er her for at støtte en god sag. Folk skal have ordentlige overenskomster og ordentlig løn, siger Brian Jensen, som tidligere har været lagermedarbejder, men nu er jobsøgende.

Tre vagter om ugen

På parkeringspladsen foran Vejlegården står også Anne-Marie Christensen. Hun har stået her trofast siden 3F indledte konflikten den 19 marts. Mindst tre dage om ugen har Anne-Marie Christensen været ude og aktionere.

- Jeg er her for at slås for de kommende generationers arbejdsforhold. Vi skal sikre, at vi har retten til at forhandle overenskomster, og at politikerne blander sig udenom, siger Anne-Marie Christensen, som gik på efterløn i november sidste år og tidligere var tillidsrepræsentant på De Syddanske Vaskerier, mens hun stadig var i arbejde.

 

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.