Hvad sker der hvis den danske model bryder sammen?

Sådan gør de i andre lande:   Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.
Stort google-kort (åbner i nyt vindue)

Må man strejke i England? Hvad er gennemsnitslønnen i USA? Hvor mange nordmænd er medlem af en fagforening?

I debatten om den danske model bliver andre lande ofte fremhævet som skræmmeeksempler.

Fagbladet 3F har undersøgt, hvordan andre lande rent faktisk har indrettet deres arbejdsmarked.

Klik på kortet, og bliv klogere på, hvordan det er at være lønmodtager i seks lande, som vi normalt sammenligner os med.

Kilder: Wikipedia, Eurostat, Keune, OECD.

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.