Dom i Vejlegårdssagen trækker ud

Konflikten mod Vejlegården skal i Arbejdsretten tirsdag. Det kan dog tage mellem 14 dage og et par måneder, før der falder dom.
Fakta

Demonstration foran Arbejdsretten

Før slagets gang i Arbejdsretten vil der være demonstration foran bygningen på Sankt Annæ Plads 5. Flere 3F-afdelinger står bag opfordringen til at dukke op klokken 14:

Programmet er

14.00 Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn, byder velkommen.

14.10 Tale ved Tina Møller Madsen, gruppeformand 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

14.30 Tale ved Henning Laigaard Troelsen, branchesekretær 3F Vejle.

14.50 Tale ved Emil Holtemann, ”Fremtids Fighters”

15.15 Tale ved Bjarne Høpner, formand for 3F Lager, Post og Serviceforbundet i Danmark.

15.50 Afslutning ved Peter Kay Mortensen, LO Storkøbenhavn.

Retsmødet om Vejlegården går i gang tirsdag klokken 14.30, og der er ikke noget sluttidspunkt. Grunden, til at mødet går i gang så sent på dagen, er, at højesteretsdommeren har møder i Højesteret fra 9-14.

Afgørelser i Arbejdsretten kan ikke ankes, og derfor er det altid højesteretsdommere, som dømmer i den type sager.

Tirsdag skal sagen om blokaden mod restaurant Vejlegården for Arbejdsretten. Dommen falder dog ikke lige med samme. Arbejdsretten oplyser, at det mindst tager 14 dage at tage stilling i en såkaldt hovedforhandling om helt grundlæggende spørgsmål om arbejdsmarkedet. I teorien kan der gå et par måneder, før der er truffet en afgørelse.

- Vores forventning er dog, at sagen bliver behandlet hurtigst muligt, fordi den er berammet som en hastesag, siger LO's advokat Pernille Leidersdorff-Ernst, der fører sagen for 3F.

Fakta

Stridens kerne

Kristelig Arbejdsgiverforening har rejst sagen, fordi Kristelig Arbejdsgiverforening vil have Arbejdsretten til at tage stilling til, om LO-forbund må lave blokade mod virksomheder, der som Vejlegården har en kristelig overenskomst.

Derudover klager Kristelig Arbejdsgiverforening over de metoder, 3F og de øvrige LO-forbund har taget i brug. Vejlegården har blandt andet ikke fået leveret post og fjernet affald under konflikten.

Tre højesteretsdommere på sagen

Der er indkaldt hele tre højesteretsdommere, hvor der normalt kun er én højesteretsdommer i en arbejdsretssag. Det er Kristelig Arbejdsgiverforening, der har bedt om at få flere højesteretsdommere på sagen.

- Vi mener, at det er en meget principiel sag. Hvis man skal ind og kigge på en retspraksis, som har været gældende hidtil, og som vi mener, skal ændres, kræver det efter vores mening, at der er flere dommere på, siger direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening Karsten Høgild.

Retten til konflikt

De tre højesteretsdommere i sagen er Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Lene Pagter Kristensen. De skal tirsdag lytte til forklaringer fra vidner, som er indkaldt af parterne i sagen: Kristelig Arbejdsgiverforening, på vegne af Restaurant Vejlegården, og LO, som fører sagen for 3F.

En dommerfuldmægtig fra Højesteret noterer ordret, hvad der bliver sagt under retsmødet, som er åbent for offentligheden. I løbet af de efterfølgende dage afleverer en dommerfuldmægtig et udskrift af retsmødet på 30-100 sider til de tre højesteretsdommere. De tre dommere skal derefter have tid til at diskutere sagen. Når højesteretsdommerne er færdige med at votere, oplyser de en dato, hvor de fælder dom i Arbejdsretten.

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.