Politiet klar til lang hackerjagt

Efterforskning:   Politiet har spor af gå efter, men det kommer til at tage lang tid at trevle spor op efter 3F-hackere.

Jagten på de hackere, der angreb 3F's hjemmeside på grund af konflikten om Vejlegården, kan blive langvarig.

Det vurderer vicepolitikommissær Tomas Juhl, som leder efterforskningen i sagen.

- Jeg tror, det bliver et langt sejt træk. Men tit er det sådan, at uanset hvor professionel man er, så efterlader man et spor på en eller anden måde. Det prøver vi at finde, men det tager lang tid. Vi må lede efter den berømte nål i høstakken, siger Tomas Juhl.

Hackerangrebet betød, at ledige medlemmer af 3F fik problemer med at få deres dagpenge. Hackernes angreb ramte også den side, hvor der skal udfyldes dagpengekort.

Spor i sagen

 Politiet arbejder på to sider af sagen. Den ene er af følge op på tip, der kommer.

- Vi har fået nogle henvendelser og nogle konkrete navne, og så skal vi finde ud af, om der er noget substans i det, siger Tomas Juhl.

Den anden er at spore hackerne. Angrebet bestod primært af bombardement af besøg, som fik 3F-siderne til at bryde sammen. Men hackerne får andre computere og servere til at gå ind på 3F's hjemmeside.

- Vi forsøger at komme ind bagved og finde ud af, hvor angrebet kommer fra, og om det er noget, vi kan spore tilbage til nogle personer. Men det er langt sejt træk, siger Tomas Juhl.

Anonymt angreb

3F glæder sig over, at politiet gør en stor indsats for at finde hackerne.

- Vi tager det meget alvorligt, fordi det har været en knægtelse af 3F's ytringsfrihed. Samtidig har det skabt betydelige gener for vores ledige medlemmer, siger kommunikationschef i 3F Nicolai Kampmann.

Angrebet er angiveligt en reaktion på den blokade, som 3F har etableret mod restaurant Vejlegården for at få restauranten til tegne overenskomst med 3F.

- Vi kæmper med åben pande en lovlig kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår og bliver bekæmpet af anonyme, som bruger ulovlige metoder. Vi bliver som en åben, demokratisk organisation bekriget af anonyme, siger Nicolai Kampmann.

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.