Far til kok: Amin narrede min datter til at sige op

Amin Skov fra Vejlegården lavede et nummer med en uerfaren, ung kok, som blev presset til at skrive under på sin egen opsigelse.
Fakta

Faglig sag igang

3F Vejle har på vegne af den unge, kvindelige kok rejst en faglig sag mod Restaurant Vejlegården.

Den lokale 3F-afdeling mener, at kokkens opsigelse skal betragtes som en opsigelse fra arbejdsgiveren på et tidspunkt, hvor der i flere måneder havde været optræk til en faglig konflikt mellem 3F og Vejlegården. Kokkens opsigelse skal derfor ses som led i en organisationsforfølgelse, og 3F-medlemmet har derfor krav på godtgørelse for ”uberettiget afskedigelse” i henhold til loven om foreningsfrihed, mener 3F-afdelingen.

Kristelig Arbejdsgiverforening kræver, at medlemsvirksomheden Vejlegården bliver frifundet i sagen.

Sagen er endnu ikke afsluttet.

Glæden ved sit første job som udlært blev kort for en kok på Restaurant Vejlegården. Det fortæller faderen til en ung, kvindelige kok, der begyndte at arbejde på restauranten i Vejle i slutningen af januar i år.

Men allerede 5. marts måtte den 22-årige kok skrive sin egen opsigelse. Ifølge kokkens far lavede forpagteren af Vejlegården, Amin Skov, og hans nære køkkenchef en "svinestreg" ved at trække datteren ind i restaurantens baglokale og presse hende til selv at sige sit job op.

- De tvinger hende til at sige op. Laver en formulering, som hun ikke en gang får med hjem. Den får jeg først et stykke tid senere på en mail fra Amin, siger Peter Christensen til Fagbladet 3F og fortsætter:

- Hun bruger et ordvalg, som hun aldrig selv ville formulere. Så derfor er jeg ikke i tvivl om - og det siger hun også - at de har stået og dikteret, hvad hun skulle skrive. Så har de bildt hende ind, at det ikke får nogen som helst konsekvenser.

På arbejde i halve døgn

Kokken er nu arbejdsløs. Peter Christensen oplyser, at hun bor og søger nyt arbejde i lokalområdet og derfor ikke ønsker at stå frem. Og at han af hensyn til hendes fremtidige liv og karriere ikke ønsker, at hendes navn kommer frem.  

15. februar fik den kvindelige kok en ansættelseskontrakt hos Vejlegården. Den udlærte koks arbejde var baseret på en såkaldt jobløn på 22.000 kroner om måneden uden "nogen fast timetal", viser kontrakten, som Fagbladet 3F har set.

På trods af opsigelsen fra 5. marts fortsatte den unge kok med at arbejde indtil 14. marts på Vejlegården, der havde brug for en ny i stillingen som kok. Hendes timeseddel viser, at hun på en måned arbejdede i alt 181,5 timer. På en uge arbejdede hun seks ud af syv dage - og mere end 12 timer om dagen.

Vejlegården betalte 25.763 kroner i bruttoløn til den faglærte kok for de 181,5 timers arbejde, viser hendes lønseddel.

Fakta

Svar fra 3F

Til Amin Skovs påstand siger Henning Troelsen, gruppeformand hos 3F Vejle:

- Vi har som altid forsøgt at forklare arbejdsgiveren, at man ikke kan tvinge folk til at skrive deres egen opsigelse. Arbejdsgiveren skal i stedet lave en gyldig opsigelse med en begrundelse, hvis virksomheden ikke længere vil have vedkommende ansat.

- I den her sag bliver kokken straffet to gange. Først mister hun sit arbejde og dernæst kan hun ikke kunne få dagpenge, siger Henning Troelsen.
Amin Skov bekræfter, at kokken selv skrev sin opsigelse i restauranten, mens han og køkkenchefen var til stede. Men han afviser at have begået "en svinestreg".

- På ingen måde. Jeg kan slet ikke genkende det. Sagen drejer sig reelt om, at hun ville undgå at få et par ugers karantæne i dagpengesystemet, siger forpagteren af Vejlegården.

- Det handler om en ansat, som har set sig sur på mig, siger Amin Skov.

Amin: Ikke normalt med så mange arbejdstimer

Er det normalt, at dine ansatte arbejder 181,5 timer på en måned?

- Nej, det er ikke normalt. Det skyldes, at de bytter vagter indbyrdes, siger Amin Skov.

Forpagteren oplyser, at Vejlegården nu har ændret systemet for at undgå, at de ansatte arbejder over 12 timer om dagen. 

- I dag arbejder de ansatte kun 7 timer og 24 minutter om dagen, siger Amin Skov.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at kokken arbejdede 7 dage om ugen. 12 timer om dagen. Det er nu rettet til 6 dage om ugen. Vi beklager fejlen.

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.