KRIFA-overenskomst i strid med loven

Det er et klart brud på forskelsbehandlingsloven, når 18-19-årige ansatte får en lavere løn end deres ældre kolleger på restauranter med KRIFA-overenskomst. Sådan lyder det fra flere juridiske eksperter.
Fakta

Det siger loven

Forskelsbehandlingsloven: § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Er man mellem 18 og 19 år og arbejder på en restaurant med overenskomst hos KRIFA, er man blevet snydt for 11,50 kroner i timen de seneste to år. KRIFA-overenskomsten siger, at unge mellem 18-19 år mindst skal have 99 kroner i timen, mens ansatte over 19 år mindst skal have 110,50 kroner i timen.

Det er i strid med loven, for man må ikke give ansatte mindre i løn på grund af deres alder. Sådan lyder det fra flere juridiske eksperter med henvisning til forskelsbehandlingsloven.

- Overenskomstbestemmelsen ser umiddelbart ud til at stride mod forskelsbehandlingsloven, siger Ruth Nielsen, professor ved juridisk institut på Copenhagen Business School.

Fakta

Unge under 18 år

Det er helt efter loven, at unge under 18 år får mindre i løn end deres kolleger over 18 år, hvis virksomheden har en overenskomst.

Det står i forskelsbehandlingsloven:

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster om særlige regler for aflønning af unge under 18 år. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse finder ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år.

§ 5 b. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren.

Alder må ikke give højere løn for ansatte over 18 år

Ruth Nielsen bakkes op af specialist i arbejdsret Frederik Brocks.

- Som bestemmelsen i KRIFA's overenskomst er formuleret, handler den om medarbejdere, som er mellem 18 og 19 år gamle. En bestemmelse, som giver en lavere løn til 18–19-årige end til medarbejdere med en højere alder, er umiddelbart udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af alder, og den er dermed i strid med forskelsbehandlingsloven, siger Frederik Brocks fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.

Han forklarer, at man gerne må lave en overenskomst med lavere løn til lønmodtagere under 18 år, i forhold til lønmodtagere over 18 år. Forskelsbehandlingsloven indeholder en undtagelse, som siger, at hvis en overenskomst har særlige lønninger for unge under 18, så gælder loven mod forskelsbehandling på grund af alder ikke.

- Grænsen i forskelsbehandlingsloven på 18 år er absolut, siger Frederik Brocks.  

Fakta

HK protesterer

Fagforeningen HK har flere gange protesteret over en lignende lønbestemmelse i to af deres overenskomster, fordi de mener aldergrænser i forhold til løn er i strid med forskelsbehandlingsloven. Derfor er HK parate til at køre sager for deres medlemmer hvis de oplever at blive diskrimineret på baggrund af alder.

KRIFA: Vi undersøger sagen

Hos KRIFA har man ikke været opmærksomme på, at deres overenskomst er i strid med loven.

- Det har vi ikke været opmærksomme på før nu, og vi vil undersøge sagen nærmere, siger Kurt Bech, overenskomstchef i KRIFA.

Han vil ikke tage stilling til om de 18-19-årige, der har været ansat i virksomheder med KRIFA-overenskomst, har ret til at få udbetalt den løn, som de er gået glip af på grund af den lovstridige overenskomst.

- Det tager vi en snak med arbejdsgiverforeningen om, når vi skal genforhandle overenskomsten til efteråret, siger Kurt Bech til Fagbladet 3F.

KRIFA's nuværende overenskomst har været gældende siden 2010.

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.