Seks ud af ti spiserestauranter i Vejle har 3F-overenskomst

Overenskomst med 3F bruger spiserestauranter i Vejle til at sikre dygtige medarbejdere. 3F skal blive bedre til at fortælle om goderne under deres overenskomst, mener caféejer.
Fakta

Frygt bag disken

Bag disken i landets restauranter og hoteller frygter ansatte for dårligere løn- og arbejdsvilkår, hvis 3F taber terræn i forhold til Kristelig Fagbevægelse.

Det  viser en rundspørge, som Fagbladet 3F står bag.

Spørgsmål: Vil du og dine kollegaer få sværere ved at sikre jeres løn og arbejdsvilkår, hvis restauranter og hoteller vælger at droppe 3F's overenskomst og vælger Krifa i stedet?

  • 68 procent - I høj grad
  • 15 procent - I nogen grad
  • 9 procent - I ringe grad/slet ikke
  • 9procent - Ved ikke
Kilde: Rundspørge til 34 tillidsrepræsentanter, der tilsammen repræsenterer 897 ansatte inden for hotel og restauration.

Ansatte på over 60 procent af spiserestauranterne i Vejle-området arbejder under en 3F-overenskomst. I alt har 28 ud af 45 spiserestauranter sagt ja til, at deres medarbejderes løn- og arbejdsvilkår lever op til kravene i 3F's overenskomst. Det viser en opgørelse, som 3F Vejle har lavet for Fagbladet 3F.

De 15 ansatte hos restauranterne The Lodge og Remouladen i Vejle er dækket ind af 3Fs overenskomst. Driftsdirektør Daniel Bro Schmidt oplyser, at restauranterne oprindeligt åbnede uden overenskomst med 3F på grund af et ønske om fleksibilitet. Men efter en dialog med 3F Vejle lavede parterne ifølge driftsdirektøren en god lokalaftale, der sikrede, at virksomheden kunne få sine ønsker opfyldt, samtidig med at kravene i overenskomsten blev overholdt.

- Vi synes, at overenskomsten er et brand udadtil. Den viser, at vi følger reglerne, har styr på tingene, og at der intet er at komme efter, siger han.

Fakta

Har din favoritrestaurant ok forhold?

På hjemmesiden ok.forhold kan du finde restauranter, hvor de ansatte arbejder under overenskomst med 3F.

Du kan også se, hvordan det specielle overenskomstmærke ser ud. OK-mærket er en del af 3Fs kampagne for fair vilkår i hotel- og restaurationsbranchen.

Tiltrækker de bedste

Driftsdirektøren ser overenskomsten som en garanti til medarbejdere og kunder om, at restauranterne prioriterer trivsel hos medarbejderne højt.  

- Vi bruger overenskomsten til at tiltrække og fastholde medarbejdere. De bedste folk i branchen vil ikke arbejde uden overenskomst. Med 3F's overenskomst får vi en pakke, der er med til, at vi kan beholde medarbejderne, fordi overenskomsten giver mulighed for et liv ved siden af arbejdet, siger Daniel Bro Schmidt og fortsætter:

- Overenskomsten med 3F gør det umiddelbart sværere for os at lave økonomisk profit, fordi jeg er forpligtiget til blandt andet at betale en højere løn og give gode opsigelsesvarsler i forhold til restauranter uden overenskomst. Til gengæld får vi medarbejdere, der er bedre uddannede, og som bliver hos os i længere tid. Det udligner sig selv på den lange bane.

Fakta

3F bedst på 41 ud af 46 punkter

3F og Krifa har i fællesskab lavet en sammenligning af deres overenskomster. Ifølge sammenligningen er 3Fs overenskomst den bedste på 41 ud af 46 punkter.

3F er bedre end Krifa på blandt andet:

- Tjeneres mindsteløn (140 mod 110 kr.)

- Normal arbejdstid (37 mod 45 timer)

- Løn undersygdom (efter 8 uger mod 9 måneders ansættelse)

- Betaling for overarbejde og arbejde på helligdage

- Fridage

Ejer: Bedre retssikkerhed

Hos Conrad Café i Vejle oplyser ejer Martin Sikær Kristensen, at hans restaurant med 42 ansatte har haft overenskomst med 3F siden 2010. 3F Vejle og Conrad Café lavede overenskomsten efter en kortvarig faglig konflikt og blokade, som ifølge ejeren af restauranten var opstået på grund af manglende dialog mellem parterne.    

- Jeg har det godt med, at min restaurant har overenskomst med 3F. Medarbejdernes retssikkerhed er sikret bedre med overenskomsten, selvom jeg nu mener, at jeg hele tiden har opført mig anstændigt og betalt den løn, jeg skulle, siger Martin Sikær Kristensen.

- 3F skal være bedre til at informere alle om de goder, den enkelte medarbejder får ved at arbejde under en overenskomst indgået mellem Horesta og 3F, siger Martin Sikær Kristensen, der er valgt til byrådet i Vejle for Socialdemokraterne.

Vil du sættes ned i løn?

Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Fakta om Vejlegårdskonflikten

Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.

Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn og fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.

Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.

Se sammenligning af de to overenskomster  på 46 punkter

Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst

Læs mere om baggrund for konflikten

Se video om konflikten 

Overenskomst og den danske model

Grundlaget for Den danske model er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.

Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Den aftaler arbejdsmarkedets parter.

Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold, og hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner.

Se video om den danske model

Sådan gør de i andre lande:

Hvad sker der, hvis den danske model bryder sammen? Se hvordan arbejdsmarkedet fungerer i vores nabolande.