Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tonen på sexchikane-dømt tømrerfirma var så hård, at seks ud af syv lærlinge faldt fra - og lokal teknisk skole stoppede med at sende nye elever til dem. Men så gik firmaet andre veje.

Det var ikke kun 17-årige Sofie, der måtte finde sig i en grov tone på sin læreplads. Flere andre lærlinge endte med at droppe ud.
Astrid Dalum

Det var ikke kun 17-årige Sofie, der måtte lægge ører til en grov og ubehagelig tone i sin tid som lærling hos Holstebro Tømrer og Bygningssnedker.

Her fik hun at vide, at kvinder kun kunne bruges til at “sutte pik” og “skrælle kartofler”, mens hun blev kaldt flere øgenavne.

LÆS OGSÅ: 17-årige Sofie glædede sig til at starte som tømrer-lærling: - Der gik maks. to uger, så begyndte de at kalde mig for sæk og kælling

Men flere andre lærlinge havde lignende oplevelser hos tømrermesteren.

Det fortæller René Høgholm Henriksen, der er næstformand for Det Lokale Uddannelsesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i Holstebro – som har til opgave at holde opsyn med, at lærlingeforløb forløber som de skal.

- Vi har hørt fra flere lærlinge, at der var en meget hård tone og sprogbrug i firmaet, siger han.

Den hårde tone ramte de unge lærlinge, som sjældent holdt længe i firmaet.

Det kan ses på antallet af lærlinge, som Holstebro Tømrer og Bygningssnedker havde i de seneste år.

Ud af syv lærlingeforløb, har kun én gennemført, mens resten enten er faldet fra i prøvetiden eller valgt at stoppe i firmaet før tid.

- Sofie fra sexchikane-sagen var én af de lærlinge, siger René Høgholm Henriksen.

Frarådede elever at søge ind hos tømrermester

Efter flere fortællinger fra lærlingene om sprogbrug og tonen hos Holstebro Tømrer og Bygningssnedker gik udvalget til sidst direkte til den lokale tekniske skole - og bad dem om at stoppe med at sende deres elever i lære hos tømrermesteren.

Det ønske valgte ledelsen at efterkomme, bekræfter Nanna Mollerup Seidelin, der er direktør for Uddannelsescenter Holstebro.

LÆS OGSÅ: Tømrermester efter sexchikane-sag: – Vi skal aldrig have en pige som lærling igen

Det skete ved at informere eleverne om de erfaringer, andre elever har haft på stedet. 

-  Så kan de selv kan træffe deres valg, siger Nanna Mollerup Seidelin.

Hun oplyser, at skolen ikke har videresendt elever i lære hos Holstebro Tømrer og Bygningssnedker siden.

Fandt nye lærlinge på anden skole og via Facebook

Men ifølge René Høgholm Henriksen fandt firmaet andre veje til at få nye lærlinge.

I stedet for at gå til den lokale tekniske skole, tog tømrermesteren fat i en skole lidt længere væk og fik dem til at sende elever i praktik.

- Vi forstår, at firmaet lige nu har et par elever i praktik fra en anden teknisk skole i nærheden, som de håber at skrive kontrakt med, fortæller han. 

Tømrerfirma søgte lærlinge i sidste uge: Vi har “en sjov tone”

Samtidig benytter firmaet opslag på Facebook, hvor de søger efter nye lærlinge.

Det er ikke mere end en uge siden, at Holstebro Tømrer og Bygningssnedker havde sit sidste opslag, hvor de ledte efter 2-3 lærlinge til faste stillinger.

Her skrev firmaet, at de nye lærlinge kunne forvente “en fri og sjov omgangstone” på arbejdspladsen.

Opslaget er nu blevet taget ned fra firmaets Facebookside.

Det var også sådan, 17-årige Sofie endte med at finde læreplads i tømrerfirmaet. Hun fandt opslaget på Facebook og fik kontakt med tømrermesteren om at blive lærling.

LÆS OGSÅ: Udvalg vil tage retten til at have lærlige fra sexchikane-dømt firma

Det er en af årsagerne til, at det lokale uddannelsesudvalg nu har indstillet til, at Holstebro Tømrer og Bygningsnedker ikke længere skal have mulighed for at få lærlinge.

- Vi kan ikke forhindre dem i at søge lærlinge andre steder – med mindre vi sikrer, at de får frataget godkendelsen til at have lærlinge overhovedet. Og det er det, vi som udvalg har anbefalet nu, siger René Høgholm Henriksen.

Den beslutning møder støtte hos direktøren af Uddannelsescenter Holstebro.

- Det er en træls sag. Men vi er rigtig glade for, at det lokale uddannelsesudvalg har reageret så resolut – og at de får ophævet aftalen for tømrervirksomheden om at kunne modtage lærlinge, siger Nanna Mollerup Seidelin.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra tømrermester Jesper With fra Holstebro Tømrer og Bygningssnedker, men han er ikke vendt tilbage på e-mails, opkald eller sms.

Sofie er et dæknavn, da den unge kvinde gerne vil anonym. I lokalmiljøet og blandt sine tidligere kollegaer har hun mødt megen modstand og kritik for at have rejst en sag. Det ønsker hun ikke at gennemgå igen. For at bringe hendes historie har Fagbladet 3F indvilget i anonymitet.

Har du som lærling oplevet en problematisk jargon på arbejdspladsen? Skriv til susanne.junker@3f.dk