Når slutningen af måneden nærmer sig, er der dårligt råd til aftensmad. Medicinen mangler der ofte penge til. Og børnene må lide under forældrenes stramme budget. Konsekvenserne er store for de mennesker, der er ramt af loftet over kontanthjælp.

Det fremgår af en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt 517 mennesker på kontanthjælp.

Undersøgelsen er lavet gennem Facebook og Avisen.dk’s hjemmeside, hvor personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse har haft mulighed for at svare på en række spørgsmål. Det er disse tre ydelser, der er underlagt kontanthjælpsloftet. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men givet et omfattende indblik i, hvordan reformen af kontanthjælp påvirker de ramte.

Næsten 80 procent svarer, at de har svært ved at få råd til mad sidst på måneden, efter at deres ydelser fra det offentlige er blevet sat ned som følge af kontanthjælpsloftet. 61 procent af deltagere i rundspørgen oplever, at deres dårlige økonomi har effekt på børnene, og lige over 50 procent har ikke råd til medicin.

Alvorlig fattigdom

Det tegner et billede af, at folk har skåret helt ind til benet, mener Morten Ejrnæs, der forsker i fattigdom og sociale problemer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

- Der er så voldsomme reduktioner i rådighedsbeløb, og de er endnu voldsommere denne gang. Derfor kan det ikke komme bag på nogen, at det får konsekvenser, siger Morten Ejrnæs til Avisen.dk.

Han har selv været med til at lave en undersøgelse om fattigdom fra 2008 og 2009:

- Den undersøgelse, vi lavede om fattigdom, viste det samme billede. Det har konsekvenser for mange mennesker, men det rammer lidt forskelligt, da familier er forskellige, siger forskeren.

Kontanthjælpsloftet blev en realitet i oktober sidste år. I dag er 34.094 ledige berørt af de nye regler. Reformen sætter et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få i samlet ydelse inklusiv boligstøtte og særlig støtte. Nogle kan få reduceret deres støtte helt op til 4000 kroner. For en enlig forsørger med to eller flere børn er den maksimale ydelse i 2017 15.803 kroner.

Avisen.dk har talte med en række af de mennesker, der nu lever under kontanthjælpsloftet.

42-årige Pernille Turunen bor I Birkerød med to børn på 8 og 11 år. Hun fortæller, at der skal tænkes meget over, hvilken mad hun køber.

- Jeg er blevet meget stringent i forhold til mad. Der er ikke plads til slinger. Og har jeg ikke kød i fryseren, kan det nogle gange vælte budgettet. Jeg har også skåret ned på, hvor meget frugt, børnene får med i madpakken, men jeg får det til at løbe rundt, fordi jeg vil, siger Pernille Turunen.

Føles som afstraffelse

Eckhard Krausen, far til tre og fra Østerbro i København, fortæller, hvordan børnene bliver ramt.

- Mine børn er påvirket i højeste grad. Det lægger et pres på mig. Jeg har gjort mig umage for at søge arbejde, men det lykkes mig desværre ikke. Og så føler jeg det som en afstraffelse over for mine børn og mig selv. Jeg har jo et ansvar over for mine børn, fortæller han.

Michael Sørensen på 62 år og fra Aarhus siger, at de skærpede ydelser har ændret hans liv.

- Hele dagligdagen er blevet vendt på hovedet. Det med at man skal vende og dreje hver en krone. Specielt også hvis der kommer en uforudset regning, siger Michael Sørensen.

Pernille Turunen bliver også presset af udgifter til medicin.

Jeg synes for eksempel, at pollensæsonen er hård at komme igennem, da jeg skal bruge så mange penge på medicin, fordi jeg er meget allergisk. Og det værste er at se, at minusset på min konto bare bliver større og større, og at jeg ikke kan få det udlignet igen, siger Pernille Turunen.