Stik af!

Den ordre får udenlandske arbejdere på danske byggepladser, når myndighederne kommer på kontrol, viser en ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet.

Og det billede kan Rasmus Kreutzmann fra 3F’s københavnske afdeling for bygningsarbejdere, 3F BJMF, genkende bedre end de fleste.

Som faglig sekretær er han tit rundt på byggepladser i København og omegn for at se på bygningsarbejdernes løn- og arbejdsforhold.

LÆS OGSÅ: Janusz blev fyret, da han ville anmelde sin arbejdsulykke

- Jeg har masser af gange oplevet, at udenlandske arbejdere stikker af, når der bliver stillet spørgsmål til de forhold, de arbejder under. Det kan både være, når myndighederne gør det, eller når jeg gør det, siger Rasmus Kreutzmann.

- De udenlandske arbejdere har fået at vide af deres chefer, at de skal sige, at de ikke ved noget. Og at de skal skynde sig at komme ud fra byggepladsen, forklarer Rasmus Kreutzmann.

Får ordre eller signal

Forskerne fra Aalborg Universitet har i den nye rapport interviewet 84 migrantarbejdere om, hvordan det er at arbejde i den danske byggebranche.

Her fortæller de udenlandske arbejdere, hvordan deres chefer giver dem direkte ordre om at forlade byggepladsen, hvis Arbejdstilsynet eller andre myndigheder dukker op.

Andre arbejdere fortæller om, hvordan de “får et signal” om at stoppe arbejdet, når Arbejdstilsynet kommer, fordi det, de laver, er imod reglerne.

Den vurdering deler Rasmus Kreutzmann.

- Mange udlændinge stikker af fra byggepladserne, fordi de arbejder sort eller måske ulovligt i Danmark. Hvis de arbejder sort, har de ikke mange rettigheder. De er fuldstændig afhængige af deres arbejdsgiver, som ofte kan sætte dem på gaden i Danmark eller på en bus hjem til Polen, siger han.

Kædeansvar

I august 2022 beskrev Fagbladet 3F, at Arbejdstilsynet i løbet af det seneste år havde registreret 103 tilfælde, hvor arbejdere var stukket af fra arbejdspladsen under en kontrol mod social dumping.

Det var det højeste antal i fem år.

Rasmus Kreutzmann peger på flere ting, som kan afhjælpe problemerne på landets byggepladser.

For det første skal der indføres et kædeansvar, som betyder, at en hovedentreprenør har ansvaret for, at også virksomhedens underentreprenører overholder overenskomsten, samt at de ansatte har en lovlig opholds- og arbejdstilladelse, mener han.

- Hvis snyd, svindel og farligt arbejdsmiljø får økonomiske konsekvenser for bygherren eller hovedentreprenøren, så vil det lægge en dæmper på ulovlighederne. Der vil være en langt større selvjustits, siger Rasmus Kreutzmann.

Desuden vil reglerne på byggepladserne i højere grad blive overholdt, hvis de danske myndigheder får øgede beføjelser til at kunne lukke en byggeplads, mener den faglige sekretær.

Umuligt at sige nej

Under arbejdet med den nye rapport oplevede Laust Høgedahl, lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, sammen med sine forskerkollegaer, hvordan udenlandske arbejdere pludselig forsvandt fra en byggeplads, da myndighederne kom på besøg.

- På en plads kunne vi ikke finde et helt sjak rumænske malere, selvom både byggeledelsen og deres chef mente, at de skulle være på pladsen. Et andet sted kunne vi konstatere, at litauiske håndværkere dryssede ud af pladsen og forsvandt sporløst, fortæller Laust Høgedahl.

Ifølge forskeren går de udenlandske arbejdere med til at stikke af, stoppe deres arbejde eller lyve, fordi de frygter at miste deres job.

- Der er et afhængighedsforhold mellem dem og arbejdsgiveren, som gør det nærmest umuligt for migranterne at råbe op selv eller sige nej. Der er hele tiden den her konstante trussel om fyring, som hænger over dem, siger Laust Høgedahl.