Efter fem år som folkeskolelærer fulgte Jeppe Severinsen sin drengedrøm og gik i lære som murer. I folkeskolen blev han rådet til at gå uden om erhvervsskolerne – og det sker stadig, mener han.
Da Jeppe Severinsen gik i 9. klasse, havde han egentlig en drøm om at blive håndværker. Men han fulgte rådet fra sin studievejleder og lærere.
- Jeg fik nogle okay karakterer, så jeg fik at vide, at det nok ville være bedre, hvis jeg startede på gymnasiet. Og så lyttede jeg til de voksne, siger han.
I dag er Jeppe Severinsen 31 år og voksenlærling hos et murerfirma i Vejen. For tre år siden skiftede han jobbet som folkeskolelærer ud med mureruddannelsen.
- Jeg fulgte min drengedrøm, og det fortryder jeg ikke.
Fulgte i morens fodspor
Jeppe Severinsen er vokset op i Vojens med en far i Forsvaret og en mor, der var lærer.
Efter gymnasiet vidste han ikke, hvad han skulle bruge sin gymnasieuddannelse til. Først prøvede han sig af i Forsvaret ligesom sin far, men det var ikke noget for ham.
Derfor endte han med at gå samme vej som sin mor.
- Det tog mig et sabbatår at finde ud af, hvad jeg skulle, for jeg anede det vitterligt ikke. Så prøvede jeg at følge i min mors fodspor og blive lærer, for jeg har altid været rimelig pædagogisk anlagt, siger Jeppe Severinsen.
På lærerstudiet mødte han sin kone, som stadig arbejder som lærer. De bor i dag i Hejnsvig i Sydjylland med deres tre børn.
Efter studiet fulgte fem år som lærer i matematik og biologi, hovedsageligt for de ældste klassetrin. Det var et job, han var glad for – men ikke det, han helst ville.
- Da jeg havde arbejdet nogle år, begyndte jeg at tænke, at jeg snart skulle prøve håndværkervejen. Det skal ikke først være, når jeg er 50 år, siger han.
Naboen tændte drengedrømmen
Drømmen om at blive håndværker havde ligget på lur i flere år, men det var især naboens byggeprojekt, der var med til at påvirke Jeppe Severinsen.
- Min nabo er murer og byggede et kæmpe hus, hvor jeg hjalp til med noget vandskuring og sokkelarbejde. Han er hamrende dygtig, så jeg blev helt fascineret af de ting, han kunne. Det gav mig blod på tanden.
Da der kom en fyringsrunde på skolen, tog Jeppe Severinsen affære. Han sagde jobbet op for at begynde på mureruddannelsen.
- På det tidspunkt havde vi to børn, og den tredje var på vej. Så der var noget planlægning, vi lige skulle finde ud af, og om vi overhovedet havde råd til det. Det havde vi heldigvis, siger han.
- Det er det hele værd
Jeppe Severinsen kom i lære hos Murerfirmaet Axel Poulsen og er nu tre år inde i uddannelsen.
Lærlingetilværelsen byder på længere arbejdsdage og lidt mindre i løn. Til gengæld får han en ekstra fridag om fredagen, som giver ekstra tid sammen med børnene. Og han nyder at stå op om morgenen.
- Jeg er vild med den faglighed, jeg får i murerfaget. Det kræver virkelig noget håndelag, og at du har interesse for det, hvis du vil blive en dygtig murer. Så det er det hele værd.
På erhvervsskolen er der også andre voksenlærlinge, men størstedelen kommer direkte fra folkeskolen. Det betyder, at de pædagogiske kompetencer fra lærerjobbet kan komme i spil.
- Mange af de unge har fået at vide, at de ikke kan finde ud af noget, og så blev de placeret på erhvervsskole. Der bruger jeg min lærerfaglige baggrund til at give dem motivation og fortælle, at det kan de godt. Og så finder de ud af, at de faktisk er dygtige til noget, siger Jeppe Severinsen.
Folkeskolen er målrettet gymnasiet
At springet til mureruddannelsen var det rigtige, er Jeppe Severinsen ikke i tvivl om. Men han havde gerne set, at det var sket noget før, og at de i folkeskolen havde lyttet til hans ønske om at starte på erhvervsskole.
På trods af et større fokus på erhvervsuddannelser, så mener han stadig, at de nedprioriteres af lærere og studievejledere i folkeskolen.
- Hvis du har gode karakterer, så vil de fleste lærere sige: “Jamen du kan jo blive farmaceut eller læge”. For det er der bare mere social værdi i end at være tømrer. Så de ser jo ned på håndværkerfaget.
Ifølge Jeppe Severinsen burde elever i folkeskolen også prøve kræfter med flere erhvervsuddannelser i kortere perioder. Og så bliver håndværket ikke prioriteret i de fag, man har i dag.
- Man dyrker det boglige og ikke det at kunne noget med hænderne. De har blandt andet lavet sløjd om til håndværk og design, hvor det mest er designdelen, du bliver præsenteret for. Og nogle lærere har slet ikke evnerne til at lære håndværksmæssige ting fra sig, siger han.
Forbillede for andre
Jeppe Severinsen håber, at han kan inspirere flere til at tage en erhvervsuddannelse. Både voksne, der ønsker at skifte spor senere i livet, og unge, der står på tærsklen til at vælge uddannelse.
Af den grund har han været ude på sin kones skole og fortælle sin historie for de ældre elever.
- Nogle af de bekymringer, der optager elever i folkeskolen, er faren for at blive nedslidt og ikke at få nok i løn. Så fortæller jeg, at en erhvervsuddannelse åbner for mange muligheder. Og med hensyn til løn, så bliver de overraskede over, hvor meget du kan tjene, siger Jeppe Severinsen.
Han tror dog også, at fordomme om håndværkere påvirker eleverne.
- Der er stadig en opfattelse af, at du er dum, hvis du tager en erhvervsuddannelse, og at det ikke er lige så godt. Det er blevet bedre, men den findes endnu hos både lærere og elever, siger han.
Derfor håber han, at de unge først og fremmest lytter til sig selv, når de skal vælge retning.
- Du skal følge din mavefornemmelse. Du kan få nok så meget at vide om, hvad du kan blive til, hvis du tager gymnasiet. Men hvis det ikke er det, du ønsker, så gå da den anden vej, siger Jeppe Severinsen.
