Hvis du troede, at det var de mindste indtægter blandt lønmodtagerne, der fik mest gavn af den nye regerings forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, så tog du fejl.
- Det er især skattelettelser i bunden, som kommer alle, som går på arbejde, til gode.
Sådan lød ordene fra den nye forsvars- og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), da han onsdag 14. december præsenterede det nye regeringsgrundlag sammen med Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M).
Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget kom i en skattepakke, der blandt andet inkluderer topskattelettelser, og ifølge Jakob Ellemann-Jensen var formålet med et løftet beskæftigelsesfradrag altså at lette skatten i bunden.
Derfor er der vist ingen, der bebrejder én, hvis man antog, at det skulle komme dem med den laveste løn mest til gavn, men det er altså ikke helt korrekt.
Ifølge et faktaark fra Finansministeriet er det nemlig dem, der tjener 35.000 kroner om måneden, der scorer den helt store gevinst ved det nye beskæftigelsesfradrag.
Det vil sige dem, der tjener omtrent 5.700 kroner mere om måneden end den danske medianløn på 29.400 kroner.
Arbejder man eksempelvis som tjener, rengøringsarbejder eller chauffør, så trak man altså det korte strå i denne omgang af skattelettelser.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener du sammenlignet med andre 3F-fag
Rammer bredt
I dokumentet fra Finansministeriet står der, at den nye regering vil forhøje det almindelige beskæftigelsesfradrag med 2,1 procentpoint fra 10,65 procent til 12,75 procent.
De vil også hæve maksimummet for fradraget med 8.800 kroner fra 44.800 kroner til 53.600 kroner.
- Det er ikke et løft, der er målrettet bunden, men derimod en bred skattelettelse, der kommer alle beskæftigede til gavn.
Det fortæller chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Troels Lund Jensen til Fagbladet 3F.
- Man vil godt kunne lave et løft af beskæftigelsesfradraget, der er mere målrettet lavindkomstgrupper, men det ville være relativt dyrt i forhold til de forskellige politiske incitamenter, siger han og fortsætter:
- Formålet med de her skattelettelser er, at man gerne vil øge arbejdsudbuddet. Man vil få mindre arbejdsudbud for pengene, hvis man laver et særfradrag, der aftrappes i takt med, at ens løn stiger.
- Det er primært et løft til den øvre middelklasse
Hos Socialdemokratiets tidligere støtteparti skal man lede længe for at finde en smule begejstring for den nye regerings skatteform.
- Man kan ikke påstå, at det er et løft i bunden. Det er primært et løft til den øvre middelklasse, som får lidt flere penge til sig selv, siger SF’s nyvalgte skatteordfører, Sigurd Agersnap.
At forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget skulle være en gulerod til de lavere indkomstgrupper, passer altså ikke ifølge SF.
- For det første overser man alle dem, der er på overførselsindkomster. Men det rammer heller ikke i bunden for dem i beskæftigelse. Man kunne sagtens strikke noget sammen, der ramte mere præcist og løftede dem i bunden.
Helt grundlæggende mener de dog ikke, at tiden er til skattelettelser. Pengene skulle ifølge SF i stedet bruges på velfærd som vuggestuer og plejehjem, fortæller Sigurd Agersnap.
