Helene OlesenBudskabet er klart fra forhandlerne, der har sendt overenskomstkrav afsted til arbejdsgivere i kommuner og regioner: De vil have løn, løn, løn. I 3F håber man på noget ekstra til de lavtlønnede og midler til de enkelte 3F-grupper.
Budskabet er klart som en solrig decemberdag: Vi vil have mere i løn. Meget mere.
Sådan går de kommunalt og regionalt ansatte ind til forhandlingerne om nye overenskomster med arbejdsgiverne. De begyndte officielt fredag.
Formand Mona Striib sagde ved fredagens repræsentantskabsmøde i Forhandlingsfællesskabet, der udtog medlemmernes krav, at ”vi har behov for en tocifret ramme”:
- Og også gerne sådan, at et nul befinder sig efter kommaet, måske også først i anden decimal efter kommaet, sagde Mona Striib.
Det svarer til mindst 11 procent på de to år, som overenskomsten forventes at skulle løbe.
At den økonomiske ramme skal lande på det niveau, er der flere grunde til, lød det fra Mona Striib.
- Der er et stort råderum. Der er en høj beskæftigelse. Alt andet lige ser det ganske godt ud. Inflationen er faldet lidt igen. Men vi synes stadig, der er meget at indhente på det reallønstab, som vores medlemmer har oplevet.
Den økonomiske ramme henviser til den samlede ”pris” for alle de forbedringer, der kan være ved en overenskomstfornyelse.
Gavn af projekt for lavt lønnende
Det er omkring 550.000 medarbejdere i kommuner og regioner, der skal have nye løn- og arbejdsvilkår fra 1. april næste år.
Af dem er omkring 20.000 3F’ere. De arbejder med blandt andet rengøring og i vej- og parkafdelinger.
Og et særskilt krav, som Forhandlingsfællesskabet har sendt afsted til arbejdsgiverne, skulle gerne komme 3F’ere til gavn: Kravet om ”et fokuseret projekt for de lavest lønnede”. Mere specifikt til de grupper, der ligger på løntrin 11 til 14.
- Vi skal have markante lønstigninger til 3F’erne. Og eksempelvis kan vores rengøringsassistenter komme i betragtning i et projekt for de lavest lønnede, siger formanden for den offentlige gruppe i 3F, Lydia Callesen.
Hun ser også gerne, at der forhandles mange midler på plads til såkaldt organisationsforhandlinger.
Det betyder, at der bliver afsat penge til, at der kan forhandles om løn og særlige vilkår for de enkelte faggrupper.
- Det er her, at vores medlemmer vil kunne se sig selv i forligene, og her, at de kan få indflydelse på deres egne overenskomster, siger Lydia Callesen.
KL vil gøre overenskomster mere enkle
Fra topforhandler Mona Striibs side er der lignende forventninger. Og hun går efter, at overenskomstforhandlingerne, der først får alvor begynder efter nytår, skal ende med en succes.
- Vi skal i mål med et rigtigt godt resultat, vi skal i mål med betydelige organisationspuljer, og vi skal også i mål med et projekt for de lavest lønnede. Det er dét, der er de vigtigste prioriteringer, siger Mona Striib.
Kommunernes Landsforening (KL), der sidder på den anden side af forhandlingsbordet for de kommunalt ansatte, har omvendt også deres ønsker til medarbejderne.
- For KL er det afgørende, at de kommende overenskomstaftaler bidrager til at sikre, at vi i kommunerne kan levere varen til borgerne – og vel at mærke en vare af høj kvalitet, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
Blandt andet ønsker KL, at seniordage, der er fridage for seniorer, i højere grad udbetales som løn, frem for at medarbejderne holder fri.
Blandt KL’s krav er også et ønske om at forenkle de over 100 overenskomster, der er på det kommunale område.
