Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Varmen er så voldsom, at stenene vil knække, siger stenhugger Peter Michael Jensen om branden i Børsen. Han tror dog på, at den ikoniske bygning kan genopbygges, men det vil tage lang tid.

Tirsdag morgen udbrød der brand i den ikoniske Børsen-bygning ved siden af Christiansborg i København. Senere kollapsede det berømte dragespir på Børsen, der er den største fredede bygning herhjemme. Tirsdag eftermiddag kæmper beredskabet fortsat med at få bugt med flammerne.
Emil Helms / Ritzau Scanpix

Godt en time efter, at de var mødt på arbejde og kravlet op på stilladserne ved den ikoniske Børsen-bygning i centrum af København, kunne fire medarbejdere fra Gladsaxe Ny Stenhuggeri A/S tirsdag morgen se flere års arbejde og et af hovedstadens vartegn være omspændt af flammer.

- Det er Danmarks svar på branden i Notre Dame, siger stenhugger Peter Michael Jensen med henvisning til den voldsomme brand, der i april 2019 hærgede den verdenskendte middelalderkatedral i Frankrigs hovedstad Paris, hvor taget og spiret styrtede sammen.

- Det er ubeskriveligt trist. Det er klart, at der er nogle følelser forbundet med det, når folk har arbejdet så længe på Børsen, siger Peter Michael Jensen.

Han befinder sig tirsdag i den svenske hovedstad Stockholm, hvorfra han løbende har været i kontakt med sine medarbejdere. 

- Nogle af dem tager det roligt. Andre er mere påvirkede af situationen. Folk reagerer forskelligt. Heldigvis kom de alle væk og ud, siger han.

Landets største fredede bygning

Gladsaxe Ny Stenhuggeri er et af de godt ti firmaer, der arbejdede på at restaurere Børsen, som er den største fredede bygning herhjemme og også regnes for at være en af de vigtigste på grund af dens kulturhistoriske værdi.

I forbindelse med restaureringen var det blandt andet planen, at kobbertaget skulle skiftes ud, og at Børsens facade skulle lysnes, når murværket blev genoprettet i den oprindelige nederlandske renæssancestil.

Ud over at udskifte sten skulle Gladsaxe Ny Stenhuggeri også være med til at restaurere de mange ansigter og udsmykninger i sandsten, som har prydet Børsen, men har taget skade af trafikos og tidens tand.

- Vi har arbejdet med restaureringen i to år, hvor vi har udskiftet omkring 500 sandsten på den nordlige del af Børsens facade over mod Nationalbanken, siger Peter Michael Jensen.

- Til efteråret var det planen, at vi skulle i gang på den sydlige facade ind mod Slotsholmen. Men nu må vi se, hvad der sker, siger han.

Troede, at det var en øvelse

Stig Andersen er medejer af Raadvad Stenhuggeri ApS, der har adresse i Gilleleje. Virksomheden har i alt 34 ansatte, hvoraf 10-12 normalt arbejder direkte med renoveringsprojektet på Børsen.

Da branden brød ud tirsdag, havde virksomheden tre mand på byggepladsen i det indre København. Her har de i et års tid arbejdet med demontering og montering af Børsens sandsten, hvor 20-25 procent af stenene trængte til at blive skiftet ud ifølge virksomhedsejeren.

- De står et andet sted på bygningen og hører, at der er en brandalarm, der går. De kan ikke forstå, hvorfor alarmen ikke bliver slukket, fordi de tror, at det er en øvelse. Men de går op og kan se, at der er flammer, og så ser de bare at komme væk, siger Stig Andersen. 

- De var helt chokerede. De har aldrig prøvet noget, der minder om det her. Der er gudskelov ikke sket noget. De har det godt og er hjemme på værkstedet, siger han. 

En stor entreprise

Raadvad Stenhuggeri skal også nyhugge flis- og gesimssten til restaureringsprojektet, hvilket foregår på værkstedet i Gilleleje. Men hvad der sker nu, er usikkert.

- Vi har kontrakt på noget arbejde, der skal være færdigt om fem-seks år. Vores entreprise er måske på 40 millioner kroner. Projektet er meget, meget stort for vores firma. Det kan komme til at betyde meget. Jeg ved ikke, hvordan tingene kommer til at se ud. Jeg håber selvfølgelig, at vores kontrakt bare fortsætter, siger Stig Andersen.

- Det er chokerende lige nu og katastrofalt på alle måder. Det ser slemt ud. Man kan godt sammenligne det med Notre Dame, siger han.

Borgmestre vil have Børsen genopbygget

Peter Michael Jensen, Gladsaxe Ny Stenhuggeri, tror godt, at Børsen kan genopbygges.

- Men det vil tage lang tid, siger han.

Det vil formentligt også blive meget dyrt. Ifølge dr.dk har det i Paris foreløbigt kostet mere end 4,1 milliarder kroner at stabilisere og restaurere Notre Dame-katedralen.

Allerede før flammerne i den ikoniske Børsen-bygning er døet ud, har samtlige borgmestre i København i en pressemeddelse fra kommunens økonomiforvaltning dog tilkendegivet, at de mener, at Børsen bør genopbygges, og at de vil række ud til ejeren, Dansk Erhverv, i forhold til et samarbejde.

Stenene har taget skade

Foreløbigt er der intet præcist overblik over omfanget af skaderne på Børsen. Men ifølge beredskabet, der fortsat arbejder med slukningen af branden, har varmen fået bygningen til at give sig.

Stenhugger Peter Michael Jensen vurderer, at varmen er gået hårdt ud over mange af både de nye og gamle mur- og sandsten.

- Der er en kæmpe varmeudledning ved sådan en brand, og der kommer så meget tryk på bygningen, at mange af stenene vil knække eller revne, siger han.