Struktørlærling og blogger Morten Ryom opfordrer sine kolleger til at hjælpe med at bekæmpe miljøsvineri på byggepladserne.
Kammerater, vores klima, det har det ikke alt for godt, og lige nu går det faktisk kun ned ad bakke.
Jeg er sikker på, at I nok alle sammen ved det, så jeg vil ikke bruge tiden på at belære jer yderligere om, hvorfor klimaforandringerne er sindssygt nederen. Jeg håber, at mange af jer, som læser med her, tager det seriøst, for forandringerne vil få seriøse konsekvenser for både dig og mig.
Fordi det er et emne, som bekymrer mig enormt meget, og fordi det netop er så seriøst, så vil jeg tillade mig selv at komme med en lille stille bøn: Ikke noget krav, ikke noget ønske om en lov, ikke nogen reprimande fra byggeledelsen eller Christiansborg - bare et stille ønske om, at vi, når vi er ude på pladsen, skal blive meget bedre til at stoppe vores maskiner, således de ikke bare står i tomgang og skyder affaldsstoffer ud til ingen verdens nytte. Jeg ønsker dette for vores alle sammens skyld.
Jeg oplever alt for ofte, at vi lader vores maskiner stå og brumme i tomgang, og at en maskine bare står og hoster diesel ud uden noget som helst formål, og det nogle gange i flere timer! Jeg er sikker på, at vi alle har oplevet det her. Og bevares, jeg er ikke hellig, og jeg har bestemt også selv gjort det og kommer nok også til at gøre det igen. Men jeg håber da, at næste gang jeg glemmer at slukke for maskinen, så vil en kær kollega lige prikke mig på skulderen og måske spørge, om det virkelig tager så lang tid for mig at dreje den nøgle og lige slukke maskineriet. Mere tror jeg faktisk ikke, der skal til.
Vi frådser ikke
Jeg anerkender selvfølgelig, at vi ikke kan slukke hver eneste maskine i hvert eneste sekund, hvor vi ikke lige bevæger os i den. Men jeg har en formodning om, at vi i mange tilfælde ville kunne gøre lidt godt for klimaet, uden at det giver os selv ekstra arbejde, hvis vi i de fleste tilfælde lige huskede at slukke efter os.
Min egen oplevelse ude på pladsen er bestemt heller ikke, at vi frådser med ressourcerne, men at vi bruger de midler og ressourcer, som der skal til for at udføre opgaverne på den nemmeste og mindst slidsomme måde, og sådan skal det bestemt også være og blive ved med at være! Men der forsvinder altså en stor mængde liter diesel op i luften hver eneste hverdag ude på byggepladsen, og det kan og skal vi ændre på sammen.
Så med en stille bøn fra en håndværker til en anden husk at dreje nøglen, når du forlader maskinen, for din, min og vores børns skyld.
